Undgå skat når du sælger sommerhus

Undgå skat når du sælger sommerhus

Du skal som regel ikke betale skat af gevinsten, når du sælger dit sommerhus. Der er dog nogle forhold der kan gøre at du skal betale skat alligevel.

2 krav for skattefri gevinst

Ugens FiF. Du kan i mange tilfælde sælge dit sommerhus uden at betale skat af gevinsten. Der er dog flere ting, der kan gøre, du skal betale skat af fortjenesten.

Der er især to forhold, du skal være opmærksom på, for at gevinsten er skattefri, og det er vigtigt, at du kan dokumentere det.

  • Du skal som ejer selv have anvendt huset til privat fritidsbrug
  • Grunden skal typisk være mindre end 1400 m2

Er grunden større, kan salget stadig være skattefrit. Det gælder, hvis der ikke kan udstykkes – eller hvis en udstykning vil reducere værdien væsentligt.

Har du brugt sommerhuset privat?

Det er dog især kravet om privat anvendelse, der kan give udfordringer for nogle, og det er ikke nok, at du har brugt huset kortvarigt. Skattestyrelsen vurderer det ud fra de konkrete forhold og er typisk særligt opmærksom på disse 3 ting:

  • Kort ejertid
  • Ejerskab af flere sommerhuse
  • Omfattende udlejning

Selvom du har ejet huset længe, risikerer du at skulle betale skat af gevinsten, hvis huset primært har været brugt til udlejning, eller hvis du og din familie primært har benyttet en anden fritidsbolig.

2 ting afgør skat af gevinst

Det er altså især to ting, der bestemmer om du skal betale skat af din gevinst, når du sælger huset. Dels hvordan huset rent faktisk har været brugt, og om du kan dokumentere det, og derudover grundens størrelse og forhold om for udstykning

Investering i sommerhus – en god forretning – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder