De amerikanske renter er steget markant. Forsvinder tilliden til USA’s evne til at styre sin voksende gæld, får det konsekvenser for din pension og portefølje.
USA’s gæld sætter rekord
Det har været en urolig sommer på de globale obligationsmarkeder. De lange renter er steget markant, og især udviklingen i USA vækker opsigt.
Den amerikanske statsgæld har nu passeret 40.000 mia. dollar, og de amerikanske budgetunderskud er fortsat meget store. Samtidig vokser statens renteudgifter hastigt. Ifølge Congressional Budget Office ventes USA’s netto renteudgifter at stige fra omkring 1.000 mia. dollar i 2026 til 2.100 mia. dollar i 2036.
USA´s gæld er ikke længere kun et problem for økonomer og politikere i Washington. Det er blevet et spørgsmål med betydning for alle, der har penge investeret i aktier, obligationer eller pensionsopsparing.
Renten er markedets advarsel
Den lange amerikanske rente steg tidligere på ugen til niveauer, vi ikke har set i mange år. Den 30-årige amerikanske statsrente kom over 5 pct., mens den 10-årige rente nærmede sig 4,75 pct. Samtidig steg renterne i blandt andet Tyskland og Japan.
Når renterne på verdens største og vigtigste obligationsmarked stiger så kraftigt, er det værd at lægge mærke til. For USA betyder højere renter, at det bliver dyrere at finansiere den enorme statsgæld. Og jo mere staten skal betale i renter, desto færre midler er der til andre offentlige udgifter.
Det kan skabe en ond cirkel:
Mere gæld → større renteudgifter → større underskud → endnu mere gæld → endnu højere renter.
Det er netop denne udvikling, investorerne begynder at være bekymrede for.
Renten på 10-årige statsobligationer 1962-2026. Den lange amerikanske rente faldt i årtier, men er steget markant igen siden lavpunktet i 2020. Kilde: DGS10: 10-Year US Treasury Yield Daily Data Since 1962
Hvis investorerne mister tilliden
USA har i årtier haft en helt særlig position på de finansielle markeder. Amerikanske statsobligationer er blevet betragtet som en af verdens sikreste investeringer, og dollaren har været den dominerende internationale reservevaluta.
Det har gjort det muligt for USA at låne enorme beløb til relativt lave renter. Men den fordel er ikke nødvendigvis permanent.
Hvis internationale investorer begynder at kræve en større rente for at eje amerikanske statsobligationer, fordi de vurderer risikoen som højere, kan renterne stige yderligere. Her ligger en alvorlig risiko.
Stigende rente kan være et tegn på en stærkere amerikansk økonomi og højere vækstforventninger. Men hvis renterne primært stiger, fordi investorerne kræver en større betaling for at påtage sig risikoen ved amerikansk gæld, er situationen langt mere problematisk.
Så er det et spørgsmål om tillid.
Tilliden til USA’s økonomi svækkes – Finanshuset Fredensborg
Washington forsøger at dæmpe uroen
Det amerikanske finansministerium har reageret på det seneste pres ved at fordoble størrelsen på sine tilbagekøb af langfristede statsobligationer fra 2 til mindst 4 mia. dollar pr. operation.
Nyheden fik først renterne til at falde og aktierne til at stige. Men beløbet er lille sammenlignet med størrelsen på det amerikanske obligationsmarked og løser ikke det grundlæggende problem med store budgetunderskud og stigende gæld. Det er vigtigt ikke at forveksle en kortsigtet markedsstabilisering med en løsning på USA’s gældsproblem.
Som en økonomisk ekspert, er jeg særligt opmærksom på denne udvikling, når jeg analyserer, hvad der kommer til at ske. Tilbagekøbene kan være en støtte til markedets likviditet, men de ændrer ikke grundlæggende på udbuddet af amerikansk gæld eller statens langsigtede finansielle udfordringer.
USA’s vækst er drevet af gæld – Finanshuset Fredensborg
Derfor skal danske investorer bekymre sig
Udviklingen er bekymrende, fordi danske investorer i praksis er tæt forbundet med det amerikanske marked. Mange pensionsdepoter og investeringsfonde har betydelige beholdninger af amerikanske aktier og obligationer. Og selv hvis du ikke ejer en eneste amerikansk statsobligation direkte, kan du blive ramt gennem resten af porteføljen.
Her er 4 måder, du kan blive ramt:
1. Obligationer kan falde i værdi
Når markedsrenterne stiger, falder kursen på eksisterende obligationer som hovedregel. Det betyder, at en investor med lange amerikanske obligationer kan opleve betydelige kurstab, hvis renterne fortsætter op. Det gælder også danske og europæiske obligationer, hvis de globale renter presses i vejret.
2. Aktier kan blive presset
Højere renter gør det dyrere for virksomheder at låne penge. Samtidig bliver fremtidig indtjening mindre værd, når de diskonteres med en højere rente.
Det rammer især aktier, hvor en stor del af værdien ligger i forventet indtjening langt ude i fremtiden – eksempelvis dele af teknologi- og vækstsektoren. Det er en af grundene til, at en rentestigning kan brede sig fra obligationsmarkedet til aktiemarkedet.
3. Dollaren kan blive svækket
Hvis investorernes tillid til USA falder, kan det også ramme dollaren. Det så vi allerede, da dollaren faldt efter den amerikanske beslutning om at øge obligationsopkøbene.
For en dansk investor betyder en svagere dollar, at amerikanske investeringer kan falde i værdi målt i kroner – selv hvis den underliggende amerikanske aktie ikke ændrer sig ret meget. Som dansk investor kan du altså få et dobbelt problem: Faldende aktiekurser og faldende dollar.
4. Højere globale renter kan ramme Danmark
USA er verdens største kapitalmarked. Derfor kan en kraftig amerikansk rentestigning påvirke renterne i resten af verden.
Hvis investorer kræver højere afkast af amerikanske statsobligationer, kan andre lande også blive nødt til at tilbyde højere renter for at konkurrere om kapitalen. Det kan i sidste ende betyde højere finansieringsomkostninger for danske virksomheder, boligejere og staten.
Det farlige scenarie
Det værste scenarie er ikke nødvendigvis, at den amerikanske rente stiger til 5 eller 6 procent. Det farlige scenarie er, hvis markedet begynder at stille spørgsmål ved USA’s kreditværdighed og finanspolitiske kurs, for så ændrer problemet karakter.
Hvis investorerne kræver en stadig højere rente for at finansiere USA’s statsunderskud, bliver det dyrere for den amerikanske stat at udstede ny gæld. De højere renteudgifter øger underskuddet, som igen kræver mere gældsudstedelse. Det kan skabe en selvforstærkende negativ spiral.
USA har ganske vist en række meget stærke kort på hånden. Landet har verdens største økonomi, dollarens internationale rolle og et enormt og likvidt kapitalmarked. Derfor er en egentlig amerikansk statsbankerot langt fra det mest sandsynlige, men det betyder ikke, at du som investor kan ignorere udviklingen.
Et nyt investeringsmiljø
Efter årtier med meget lave renter er verden på vej ind i en periode, hvor kapital igen har en pris. Det kan være positivt på længere sigt. Obligationer kan igen give et attraktivt løbende afkast, og opsparere behøver ikke nødvendigvis tage samme risiko for at få et rimeligt afkast.
Men overgangen kan blive turbulent. For dig som dansk investor er den vigtigste pointe derfor ikke, at du skal flygte fra amerikanske investeringer. Det er, at du skal forstå risikoen.
En portefølje, der både er tungt eksponeret mod amerikanske aktier, lange obligationer og Dollar, kan blive ramt fra flere sider samtidig, hvis de lange amerikanske renter fortsætter op.
Markedet holder øje med USA
De seneste dages uro er derfor mere end endnu en almindelig bevægelse på obligationsmarkedet.
Den rejser et større spørgsmål:
Hvor længe vil verdens investorer fortsat acceptere, at USA låner stadig mere – uden at kræve en markant højere rente?
Indtil videre fungerer det amerikanske kapitalmarked fortsat. Men de stigende lange renter er et signal om, at investorerne kræver mere betaling for at binde deres penge i amerikansk gæld.
Det er måske det vigtigste for danske investorer at holde øje med. Begynder tilliden til USA først for alvor at smuldre, bliver det ikke kun et amerikansk problem. Så bliver det et globalt problem, der kan ende med at få direkte konsekvenser for værdien af danskernes opsparing og pensioner.