Ny diskussion om regulering af pensionsalderen. Men hvad betyder stigende pensionsalder for din privatøkonomi, din opsparing og dine muligheder for tidlig pension?
Pensionsalder er afgørende for privatøkonomien
De seneste år er der gentagne gange stillet spørgsmål til rimeligheden i den gradvise stigning i pensionsalderen, der blev vedtaget med Velfærdsforliget i 2006. Senest har Jesper Rangvid m.fl. lanceret et forlag om fair pensionsalder, som du kan læse om nedenfor.
Denne diskussion er politisk sprængfarlig, fordi den berører mange menneskers liv og muligheder og har stor betydning for samfundsøkonomien. Det nævnes dog sjældnere, at politiske beslutninger, der påvirker pensionsalderen og arbejdsperioden, har store konsekvenser for privatøkonomien – særligt opsparing og pension.
Højere pensionsalder letter pensionsopsparingen
Når pensionsalderen hæves, forbedrer det opsparingsmulighederne væsentligt. Stiger opsparingsperioden eksempelvis fra 30 til 35 år, fordi vi går senere på pension, får det stor betydning for opsparingen, fordi renters rente-effekten bliver væsentligt større.
Det betyder, at de generationer, der kommer til at arbejde længere, kan øge deres forbrug, hvis pensionsperioden ikke forlænges væsentligt. Du behøver eksempelvis ikke at indbetale lige så meget til en kollektiv pensionsordning via din arbejdsgiver med en længere opsparingsperiode. Disse penge kan så bruges på bolig, bil eller andet forbrug. Det vil helt sikkert skabe et andet fokus i de kollektive lønforhandlinger med tiden. Pensionsprocenten i den samlede løn kan falde, fordi du ikke behøver så store månedlige indbetalinger for at spare nok op til pension.
Ændringer i pensionsalderen har derfor stor effekt, der breder sig som ringe i vandet ud i alle dele af privatøkonomien for næsten alle danskere. Når den arbejdsaktive periode forlænges, forbedrer det alt andet lige privatøkonomien, og du, danskerne og det danske samfund bliver rigere med tiden.
Spar rigtigt op til tidlig pension – Finanshuset Fredensborg
Det gode råd
Hvis du vil have mulighed for at gå på pension tidligere end din folkepensionsalder på 70-75 år, er det en god idé allerede tidligt i livet som ung familie at overveje, hvor længe I ønsker at arbejde. I kan ikke vente til I er 50 år, for så vil muligheden sandsynligvis være forpasset, fordi det vil koste for meget på forbruget at spare tilstrækkeligt op.
Det er også vigtigt at investere i en ejerbolig og sommerhus, da avancen ved salg er skattefri. Også opsparing i frie midler er vigtig, for af få frihed til at bestemme eget pensionstidspunkt.
Disse overvejelser er vigtige, uanset om den nuværende model for stigning i pensionsalderen fortsætter, eller den bliver erstattet af en anden.
Hvis du ønsker at gå tidligere på pension eller blot ønsker at have muligheden for at gøre det, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe dig i dine overvejelser om pensionstidspunkt og opsparing, og vi kan lave en plan, der sikrer dig muligheden for at gå på pension, når du ønsker det.
Har du råd til tidlig pension?
Tal med en erfaren økonomisk rådgiver
Unfair stigning i pensionsalder
Danmark har valgt en af verdens mest vidtgående modeller, hvor pensionsalderen stiger i takt med levealderen. Hvis udviklingen fortsætter, kan pensionsalderen nå 77 år omkring år 2100. Det styrker de offentlige finanser markant, men rejser et spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne.
Det er afsættet for professor i finansiering, Jesper Rangvids seneste blogindlæg: Longer lives, later retirement. But how much later? – Rangvid’s Blog
Ifølge Rangvid betyder den nuværende model, at yngre generationer ikke blot arbejder flere år, fordi de lever længere. De kommer også til at bruge en mindre del af deres voksne liv som pensionister end dagens generationer. Han illustrer det med en figur, der viser tre modeller for ændring af pensionsalderen.
Andel af voksenlivet på pension efter fødeår, 1960-2040. Tre modeller for ændring af pensionsalderen. 1. Pensionsalderen stiger i takt med levealderen en til en. 2. Samme andel af livet på pension. 3. Fast pensionsalder ved 70 år. Kilde: Longer lives, later retirement. But how much later? – Rangvid’s Blog
En fair tilpasning af pensionsalderen
Sammen med Henrik Ramlau-Hansen og Per Bremer Rasmussen foreslår Rangvid et andet princip: Hver generation bør kunne forvente at tilbringe omtrent samme andel af sit voksne liv på pension. Som udgangspunkt tager de afsæt i generationen, der går på pension som 70-årige omkring 2040.
Beregningerne viser, at pensionsalderen stadig skal stige, men langsommere. I stedet for en pensionsalder på 77 år i 2100 peger modellen på cirka 73 år. Tommelfingerreglen er enkel: Når levetiden stiger med ét år, bør omkring ni måneder bruges på ekstra arbejde og tre måneder på længere pension.
Danmark skiller sig ud
Et centralt argument for en fair model er, at Danmark ikke har en usædvanlig høj levetid sammenlignet med andre lande. Alligevel har Danmark den højeste forventede fremtidige pensionsalder blandt de lande, som indgår i analysen.
Andre lande kobler også pensionsalderen til levealderen, men ofte mindre aggressivt. I blandt andet Finland, Holland og Portugal omsættes et ekstra leveår typisk til cirka otte måneders ekstra arbejde. Det viser, at det er et politisk valg, hvordan gevinsten ved længere levetid fordeles.
Behov for revision af pensionssystemet – Finanshuset Fredensborg
Balance mellem økonomi og retfærdighed
Rangvid understreger, at en langsommere stigning i pensionsalderen koster på de offentlige finanser. Den nuværende danske model giver meget stærk finanspolitisk holdbarhed, mens den foreslåede model reducerer overskuddet. Til gengæld bliver byrden mindre for kommende generationer.
Ifølge Rangvid bliver det ofte overset, at den danske økonomis stærke finanspolitiske bæredygtighed delvis bygger på, at fremtidige generationer forventes at arbejde stadig længere.
Derfor bør debatten ikke kun handle om økonomisk bæredygtighed, men også om retfærdighed mellem generationerne.
Tidlig pension er ikke altid bedst – Finanshuset Fredensborg
Flere år er ikke nødvendigvis flere raske år
Et sidste vigtigt argument handler om helbred. Forskningen tyder på, at antallet af raske leveår stiger, når levetiden stiger, men ikke i samme tempo. Hvis pensionsalderen stiger lige så meget som levetiden, kan perioden med et langt og sundt pensionistliv faktisk blive kortere.
Rangvids forslag tager højde for dette. Når en del af gevinsten ved længere levetid omsættes til flere år som pensionist, bevares antallet af forventede raske år på pension bedre. Derfor konkluderer han, at landene bør vurdere pensionssystemer ud fra tre hensyn: økonomisk holdbarhed, politisk holdbarhed og retfærdighed mellem generationer.
