fbpx
Undgå dobbelt skat på ratepension

Undgå dobbelt skat på ratepension

Ugens FiF. Tjek dine indbetalinger i årsopgørelsen, og undgå dobbelt skat på ratepension. Har du indbetalt for meget, kan du få beløbet udbetalt eller få sat det ind på en livrente.

Tjek din indbetaling til ratepension

Der er mange gode grunde til, at du bør læse din årsopgørelse fra Skat, det er en af de vigtigste opgaver i din økonomiske opgavekalender. I årsopgørelsen kan du eksempelvis se, om dit fradrag for indbetaling til ratepension er blevet nedsat, fordi du har indbetalt mere end det beløb, der maksimalt var fradragsret for sidste år (63.100 kr. i 2024). Det kan let ske, hvis du indbetaler til privat ratepension eller du har skiftet job, og derfor har indbetalt til flere forskellige pensionsordninger i løbet af året.

Har du fået nedsat dit fradrag, får du ikke fradrag for den del af din indbetaling til ratepension, der overstiger 63.100 kr. (2024-sats). Men du skal alligevel betale skat af hele beløbet, når pensionen bliver udbetalt. På den måde kommer du til at betalte skat to gange af det beløb, som overstiger fradragsgrænsen. Det er en dårlig forretning for dig, så det bør du rette, medmindre det drejer sig om et meget lille beløb.

Undgå modregning – indbetal til ratepension – Finanshuset Fredensborg

Ret din indbetaling

Du kan rette din indbetaling til ratepension ved at udfylde blanket 07.083 A fra Skat og sende den til det pensionsselskab eller den bank, du har indbetalt for meget til. Du skal sandsynligvis vælge, om du vil have udbetalt beløbet skattefri (du har allerede betalt skat, da du ikke fik fradrag for indbetalingen), eller om du vil have det overført til en livsvarig livrente (hvor du så typisk får fradrag for indbetalingen).

Relaterede Nyheder