Ugens FiF. En aktiesparekonto er et godt supplement til børneopsparingen – spar dog altid op på børneopsparingen først.
Opsparing til børn på en aktiesparekonto
Du kan spare op til dit barn på en aktiesparekonto på samme vilkår som for voksne. I 2026 kan der stå op til 174.200 kr. på kontoen. Pengene kan komme fra dig selv eller andre gavegivere, som dog skal være opmærksom på reglerne for gaveafgift. Bedsteforældre og oldeforældre kan f.eks. give op til 80.600 kr. pr. person uden gaveafgift i 2026.
Investér pengene
Når pengene er sat ind, bør de investeres hurtigst muligt. Det kan være i enkeltaktier, aktiebaserede investeringsforeninger eller ETF’er, der investerer i aktier.
Afkast på aktiesparekontoen beskattes med 17 % lagerskat. Tab kan modregnes i fremtidige gevinster fra samme konto.
Skatten opgøres ved årets udgang og betales i februar. Er der ikke dækning på kontoen til at betale skatten, kan dit barn indbetale beløbet – også selvom indskudsgrænsen er nået.
Det gode råd
Få uafhængig rådgivning, før du investerer dit barns opsparing. Det gælder både valg af placering og risiko – men også skat. Skat spiller en stor rolle for det samlede afkast. F.eks. kan dit barns skattemæssige personfradrag benyttes, hvis der er kapitalindkomst – men ikke hvis der er aktieindkomst fra afkastet på en helt almindelig opsparingskonto. Det er vigtigt at vælge den rigtige løsning.