Uge 25 - 2017 

Andelsbolig kan være bedre end ejerbolig

Ugens FiF. Andelsbolig kan være bedre end ejerbolig for dig. Kan du nøjes med et lille lån, er andelsbolig mere attraktiv. Tjek foreningens økonomi, inden du køber.

Er du på udkig efter en ny ejerbolig, bør du overveje en andelsbolig. I modsætning til ejerboliger, er andelsboligforeninger fritaget for ejendomsværdiskat. Til gengæld kan du som andelshaver ikke få fradrag for foreningens renteudgifter. Du kan dog trække egne renteudgifter til andelsboliglån fra i skat.

Renten på andelsboliglån er højere end på realkreditlån. Derfor er en andelsbolig mere fordelagtig for dig, hvis du kan lægge en stor del af købesummen kontant, så du ikke behøver at låne så meget.

Ejerbolig er bedre end lejebolig

Tjek foreningens økonomi før du køber andelsbolig

Når du køber andelsbolig, er det vigtigt at undersøge andelsforeningens økonomi grundigt, eventuelt med hjælp fra en økonomisk rådgiver. Der er nemlig stor forskel på andelsboligforeningernes økonomi.

Værdien af en andel, kan være meget usikker, hvis foreningen af høj gæld, der måske oven i købet er kombineret med renteswaps. I værste fald kan du reelt komme til at betale mere for en andelsbolig end for en tilsvarende ejerbolig, beregnet ud fra den tekniske pris.

Andelsboliger er underlagt maksimalprisbestemmelser. Derfor bør den tekniske pris på en andelsbolig være lavere end en tilsvarende ejerbolig. Er det ikke tilfældet, tyder det på, at andelsboligen er for dyr.

LF

Få uafhængig rådgivning og boligkøb og boliglån

jun 21st, 2017 |