fbpx
Tre skjulte omkostninger når du investerer via banken

Tre skjulte omkostninger når du investerer via banken

Det er langt fra alle omkostninger, du får oplyst, når du taler investering og pension med din bank. Her er tre omkostninger, der kan få afgørende indflydelse på dit afkast.

Udgifter til bankers egne investeringsforeninger

Oven i dine udgifter til banken, betaler du omkostninger for de investeringer, du har i bankens investeringsforeninger. Banken vil nemlig som regel vælge at sælge dig sine egne investeringsforeninger, og det koster dig penge, hver gang banken køber eller sælger på dine vegne.

Omkostninger til private banking

Hvis du etablerer en plejeaftale eller private banking-aftale, vil du i første omgang kun få oplyst nogle af dine udgifter til banken, nemlig den mindste del, der måske løber op i få hundrede kroner om året.

I en private banking-ordning bliver dine investeringsforeninger ofte handlet flere gange om året. Det betyder at dine handelsomkostninger kan blive meget høje, i nogle tilfælde helt op til fx 4-6 % om året. Det er rigtig meget, når en aktiebaseret investeringsforening i gennemsnit giver 7-8 % i afkast om året.

Formidlingsprovision

Hertil kommer den såkaldte formidlingsprovision, som nogle investeringsforeninger betaler til bankerne for at henvise kunder til sig. Formidlingsprovision afregnes med en procentdel af din investering hvert år, så længe du har papirerne, og kan med tiden løbe op i meget betydelige beløb.

Omkostninger til formidlingsprovision lægges oven i dine omkostninger til investeringsforeningen. Du kan se disse omkostninger i din årsopgørelse fra banken, men det fremgår ikke, hvor mange gange banken har handlet dine investeringsforeninger i løbet af året, så reelt er oplysningerne ikke fyldestgørende.

Formidlingsprovision – en unødvendig omkostning

Tjek dine investeringsomkostninger når du investerer via banken

Du kan tjekke omkostningerne på dine investeringer i investeringsforeningerne på Analysebureauet Morningstars site under fanen fonde.

Bemærk at ÅOP (årlige omkostninger i procent) er beregnet ud fra den forudsætning, at papiret kun bliver handlet med 5-7 års mellemrum. Det er sjældent tilfældet i praksis, så ÅOP vil ofte være meget højere.

Relaterede Nyheder