Ugens FiF. Varmepulje åbner igen i 2026. Få op til 27.000 kr. i tilskud til at skifte til varmepumpe i 2026. Se kravene, beløbet og hvordan du søger.
Tilskud til grøn opvarmning
Fra 2026 kan du få 27.000 kr. i tilskud til enten en luft-til-vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg. Tilskuddet gives via varmepumpepuljen, som åbner igen i starten af året.
For at søge skal du eje en helårsbolig, der i dag opvarmes med olie-, gasfyr, biokedel eller elvarme. Din bolig må ikke ligge i et område med fjernvarme, og du må ikke starte projektet, før du har fået tilsagn.
Forbered dig på grøn omstilling – Finanshuset Fredensborg
Sådan søger du tilskud
Ansøgningen foregår via Sparenergi.dk med MitID. Tilskud fordeles efter først-til-mølle-princippet, når puljen åbner. Det er vigtigt, at du har styr på dine boligoplysninger i BBR og tinglysningen mm. da fejl i oplysningerne kan føre til afslag på din ansøgning.
Når du har fået tilsagn, har du ét år til at gennemføre projektet og anmode om udbetaling. Husk, at varmepumpen skal være mærket A++ eller A+++ og opfylde kravene til installation.
Hvad koster den grønne omstilling dig? – Finanshuset Fredensborg
Forbered din ansøgning
Tjek alle oplysninger om din bolig i BBR, tinglysningen og plandata, før du søger. Sørg for, at adressen ikke er registreret med fjernvarme, og at momsstatus er korrekt. Hav MitID klar, og beslut dig for, om du vil søge til luft-til-vand eller jordvarme – tilskuddet afhænger af typen. Jo bedre du forbereder dig, jo større er chancen for at få tilsagn.
Inden du søger, bør du sætte dig grundigt ind i betingelserne for ansøgning og tilskud her: Varmepumpepulje 2023 -2026 – Alt hvad du skal vide