fbpx
Læg en klimaplan for din privatøkonomi

Læg en klimaplan for din privatøkonomi

Energipriserne er steget voldsomt på det seneste, og det vil sandsynligvis påvirke din privatøkonomi fremover. Er det tid til at lægge en klimaplan for din privatøkonomi?

Energi koster dig dyrt

Over sommeren og efteråret er gaspriserne steget med flere hundrede procent. Og da gasprisen bestemmer elprisen i store dele af Europa, er elektricitet også blevet dyrere. Opvarmer du boligen med gas, kan din næste regning blive en ubehagelig overraskelse.

Klimaministeriet har regnet på, hvor meget det betyder for forskellige typer familier. For en almindelig familie med 2 voksen og 2 børn i et parcelhus opvarmet med gas, bliver det cirka 3.000 kr. dyrere om måneden. Det kan mærkes i mange husholdninger.

Dertil kommer stigningen i brændstofpriserne på cirka 40 % de seneste 12 måneder, der koster en pendlerfamilie i egen bil et tilsvarende beløb. Det er altså blevet væsentligt dyrere at være dansker.

Læg en klimaplan

Der er stadig håb om at prisstigningerne ikke varer ved, så du skal ikke ændre dit liv fuldstændig lige med det samme. Du kan vælge at se tiden an og trække på opsparing og reserver de kommende 3 måneder, for at se hvordan det går. Eller du kan lægge en plan, hvor gas og fossilt brændstof ikke længere er en del af din økonomi. Din økonomi skal alligevel gøres fossilfri på længere sigt.

Du kan derfor med fordel undersøge, hvilke investeringer, der skal til for at skifte opvarmning med gas ud med en varmepumpe og din benzinbil med en el-bil de næste par år. Tilbagebetalingsperioden på grønne investeringer falder, når energipriserne stiger. Investerer du eksempelvis 300.000 kr. og sparer 30.000 om året, har du tjent investeringen hjemme igen efter ca. 10-11 år.

Du kan også se nærmere på dit forbrug – er det nødvendigt at køre i bil, eller kan du bruge offentlig transport i stedet? Kan du energioptimere din bolig? Flere af den type spørgsmål kræver svar i 2022 som følge af den grønne omstilling og målet om 70 % reduktion af CO2-udledningerne.

Derfor bliver 2022 et år, hvor du står overfor nye udfordringer i din økonomi. Det kan lykkes, hvis du er i stand til at tilpasse dit forbrug og udnytte mulighederne i din økonomi og formue.

Grøn investering er en attraktiv mulighed

onsekvenser af højere energipriser i fyringssæsonen (Q4 og Q1) 2021/22 for udvalgte familietyper med udvalgte energiformer, der forventet sat blive særlig hårdt ramt af de stigende energipriser. Kilde: Klimaministeriet

Konsekvenser af højere energipriser i fyringssæsonen (Q4 og Q1) 2021/22 for udvalgte familietyper med udvalgte energiformer, der forventet sat blive særlig hårdt ramt af de stigende energipriser. Kilde: Klimaministeriet

Sådan gør du økonomien grønnere

Relaterede Nyheder