fbpx
14 tips til at sænke dine energiudgifter

14 tips til at sænke dine energiudgifter

Er du bekymret for, hvad stigende energipriser betyder for dine udgifter til el og varme? Her er 14 tips til at sænke dine energiudgifter.

Energipriser på himmelfart

Energipriserne er steget kraftigt de seneste måneder, og der er udsigt til, at dine udgifter til varme og el kommer til at fyld mere i budgettet fremover. Du kan dog selv gøre noget ved det f.eks. ved at sænke dit forbrug af el og varme i hjemmet. Det kan måske ovenikøbet være anledning til, at du varigt sænker dit CO2-aftryk og bidrager til klimaomstillingen.

Læg en klimaplan for din privatøkonomi

8 tips til at sænke elforbruget

  1. Overvej at udskifte gamle ineffektive elektriske apparater med nye energieffektive enheder.
  2. Fyld vaskemaskinen og opvaskeren helt op inden du sætter dem i gang, og vask ved lav temperatur.
  3. Drop tørretumbleren og hæng i stedet tøjet til tørre.
  4. Hold temperaturen på mindst 5 grader og fryseren på minus 18 grader.
  5. Optø mad fra fryseren i køleskabet og lad varm mad køle af inden det sættes ind.
  6. Sluk lyset i rum, hvor ingen opholder sig.
  7. Skift gamle halogen- og glødepærer ud med LED-og sparepærer.
  8. Sluk for strømmen til elektriske apparater på standby, når de ikke er i brug, sæt evt. en timer på stikkontakten.

6 tips til at spare på varmen

  1. Sænk temperaturen i boligen og tag en sweater på. Sæt termometre op i hvert rum. For hver grad du sænker temperaturen, sparer du ca. 5 % på varmeforbruget.
  2. Hold øje med forbruget ved at aflæse varmemåleren jævnligt f.eks. en gang om ugen.
  3. Sæt termostater i samme eller forbundne rum til samme temperatur og luk døre mellem rum med forskellig temperatur.
  4. Sørg for fri cirkulation omkring varmekilder. Undgå at stille møbler tæt på radiatorer og at dække dem eksempelvis med tøj.
  5. Træk gardiner og persienner for om aftenen og natten, det sænker varmetab fra vinduer.
  6. Luft ud ved at åbne flere vinduer i 5 minutter og sluk for varmen imens. Luk hasper på døre og vinduer.

Få flere gode og håndgribelige råd til at spare på el- og varmeforbruget fra EnergistyrelsenSparenergi.dkBolius.dkSEAS-NVE og Dansk Energi.

12 gode vaner sænker dit el- og varmeforbrug

Relaterede Nyheder