Uge 14 - 2021 
spar op til dit barn på en aktiesparekonto - børneopsparing

Grøn investering er en attraktiv mulighed

Grøn investering er blevet en attraktiv mulighed til din portefølje. De seneste år har investeringer i grønne sektorer præsteret væsentligt bedre end andre.

Grønne og bæredygtige investeringer er de seneste år blevet mere populært for private investorer og pensionsopsparere. De seneste år har de klaret sig rigtigt fornuftigt, og noget tyder på, at den udvikling fortsætter fremover.

En grøn revolution

En analyse fra FTSE Russell, der er global leverandør af benchmarks, analyser og data om investering, beskriver og dokumenterer denne udvikling. Lee Clements, der er head of Sustainable investment solutions i FTSE siger det så stærkt, at der er en industriel revolution på vej.

Han forudser, at der vil ske et skifte væk fra en stærkt kulstofbaseret, ressourceintensiv global økonomi over mod en mere bæredygtig økonomisk model. Det sker som en reaktion på politiske mål, skiftende forbrugerønsker og faldende omkostninger på teknologier med lavt klimaaftryk.

Ifølge Clements skaber denne grønne revolution muligheder for investorer og udbydere af finansielle services. Flere investorer ønsker at investere i virksomheder, der profiterer af en mere bæredygtig global økonomi. Han peger dog også på, at udviklingen også indebærer regulatorisk risiko, fordi politikere ønsker at fremme investering i den grønne økonomi.

Investering i grøn økonomi

Hvis du vil investere grønt, hvad skal du så investere i? Hvad er grøn økonomi, hvilke økonomiske aktiviteter kan betegnes som ”grønne”?

I deres grønne indeks definerer FTSE Russel grøn økonomi i 10 sektorer bl.a.

  • Energiskabelse
  • Energieffektivisering
  • Miljøressourcer
  • Bæredygtige fødevarer og landbrug
  • Ren transport
  • Affaldshåndtering og forureningsbekæmpelse
  • Vandinfrastruktur

4 danske klimaaktier til porteføljen

Grøn vækst

FTSE Russels’ analyse viser en grøn økonomi, der er på vej til at udgøre en betydelig andel af den samlede globale økonomi, og som i de seneste år overgår de bredere indeks.

Hovedfundet i analysen er, at andelen af grøn indtjening (revenue) skabt af selskaber i de grønne sektorer, nævnt ovenfor, svarer til en kapitaliseret markedsværdi på 4,3 billioner US$ eller 5,4 % af den samlede værdi af de globale anførte værdier (listed values). Det gør den grønne økonomi større end olie- og gassektoren, der til sammenligning udgør blot 3 % af globale værdier.

Den grønne økonomi har siden 2009 vist en årlig vækst på 8 %, hvilket er cirka dobbelt så meget som den samlede økonomi. Denne vækstrate ventes at stige. Den nuværende vækstrate ventes ikke at være tilstrækkelige til at nå 2 %-målet i Paris-aftalen. Vi må derfor forvente yderligere politiske tiltag for at nå dette mål, hvilket sandsynligvis vil betyde stærk vækst i den grønne økonomi.

Værdierne i grønne sektorer er steget mere end markedet, mens værdierne i olie- og gassektoren er faldet. Kilde: FTSE Russel


Værdierne i grønne sektorer er steget mere end markedet, mens værdierne i olie- og gassektoren er faldet. Kilde: FTSE Russel, Putting numbers to the global green economy (artikel på engelsk)

Analysen peger på grøn investering som et område, hvor der må forventes betydelige muligheder for afkast fremover. Du kan derfor med fordel overveje at inddrage grønne investeringer som en del af din portefølje.

Nem og sikker bæredygtig investering