Økonomien efter genåbningen

Økonomien efter genåbningen

Hvad sker der med økonomien efter genåbningen? Kommer vi hurtigt tilbage til normalen, eller starter krisen for alvor? Hvor bekymret skal du være?

Udsat krise på lånt tid

Corona-usikkerheden har nu varet et år, og verden er vendt op og ned. Mange frygter en krise, når manglende vækst og produktion slår igennem i økonomierne.

Hjælpepakkerne er strøet ud verden over med let hånd, og det er lykkedes at skubbe krisen foran os som en kæmpe bunke jord foran en bulldozer. Men der er grænser for, hvad økonomierne kan klare. ”Vi kan ikke leve af at klippe hinanden” sagde økonomerne engang, men det er økonomisk set nogenlunde det samme, vi gør, når vi giver hinanden penge for at lave ingenting. Så ser vi i denne sammenhæng bort fra, at de fleste af os faktisk godt kunne trænge til en klipning lige nu.

Klarer vi genåbningen?

Heldigvis er det ikke alle, der laver ingenting. Store dele af Danmark og Verden producerer stadig, og mange områder er heldigvis urørt af nedlukning og krise.

Det er afgørende, at genopretningen af økonomierne i Danmark og den øvrige verden sker så hurtigt som muligt for at begrænse skaderne på økonomien mest muligt, når samfundene om kort tid åbner igen.

Vi har klaret nedlukningerne meget bedre, end de fleste økonomer forudså. Spørgsmålet er, om vi klarer genåbning og genopretning af økonomien i samme gode stil. Det forudsætter, at forbrugerne ikke ændrer deres vaner fra før genåbningen væsentligt, og at arbejdsløsheden ikke stiger væsentligt, når hjælpepakkerne løber ud.

Nationalbanken har i denne uge sænket vækstforventingerne for 2021 til 1,4 %. Det er udtryk for, at krisen får mere fat i verdenssamfundet, men også for at dem, der styrer landets økonomi, er meget usikre på fremskrivningerne. Vi tager faktisk del i et kæmpe pengepolitisk eksperiment, og ingen ved hvor vi lander.

Kriser påvirker din privatøkonomi

Tro på fremtiden er afgørende

Tro på fremtiden og jobsikkerhed hænger nært sammen, og det slår lynhurtigt gennem i den indenlandske vækst, hvis forbrugerne holder igen. Det så vi senest efter finanskrisen. Offentlig efterspørgsel er godt, men hvis forbrugerne ikke følger efter, går det galt.

På samme måde er der en klar sammenhæng mellem udviklingen på ejendomsmarkedet og troen på fremtiden. Boligejere investerer ikke i nyrenovering og andet, hvis ikke friværdien er tilstrækkelig stor, eller hvis de ikke kan låne penge i banken. Det så vi efter finanskrisen.

5 råd til din privatøkonomi i en krisetid

Hvor slemt er det egentlig?

Det ser dog ikke så slemt ud i første omgang, krisen ser ikke ud til at være så dyb, som vi kunne frygte. Vi balancerer på en knivsæg, og verdensøkonomien kan hurtigt udvikle sig på en måde, der skaber større tab for de vigtigste danske virksomheder. Det er eksempelvis vigtigt, at der er overskud på handelsbalancen, det skaber vækst i Danmark og det giver store skatteindtægter, som holder velfærdssamfundet kørende.

Alt i alt bør du ikke være meget bekymret. Det kan dog ændre sig hurtigt, hvis forbrugerne holder på pengene de kommende måneder. Det gælder forbrugerne både i Danmark og udlandet, men især i de lande vi handler mest med. Det må nok forventes, at der hen over det næste år vil komme store udsving i de finansielle markeder og at regeringer rundt omkring i Europa og verden vil komme med nye stimulluspakker.

Men der er en grænse for, hvor mange penge der kan trykkes, uden at der er produktion bagved. På et eller andet tidspunkt kommer vi alle til at betale med penge eller ekstra arbejde og produktion. Intet er som bekendt gratis.

De 10 bedste råd til langsigtet investering

Relaterede Nyheder