Uge 01 - 2013 

Hvor stort er mit ønskede rådighedsbeløb?

Hvor mange penge har du til rådighed i din privatøkonomi? Det er et enkelt spørgsmål, men de fleste har faktisk svært ved at besvare det. Gælder det også dig, og hvad får du ud af at kende dit ønskede rådighedsbeløb?

Det faktiske rådighedsbeløb

Den helt enkle måde at finde dit rådighedsbeløb er at se på forskellen mellem dine indtægter efter skat og dine faste udgifter. Det kaldes også det faktiske rådighedsbeløb. Du kan nemt beregne dit faktiske rådighedsbeløb ved hjælp af et budgetskema (xls).

Bruger du hele dit rådighedsbeløb hver måned, er der ikke er plads til opsparing eller reserver. Det er den type økonomi, som fx opstår hos studerende.

Se Forbrugerrådets tema om at lægge budget

Opsparing og reserver

Det faktiske rådighedsbeløb er dog ikke tilstrækkeligt, hvis man har påtaget sig mere langsigtede økonomiske forpligtelser. Det kan være hus, bil, familie eller andet, der gør at du ikke frit kan disponere over dine penge.

Har du sådanne forpligtelser, må du tage højde for, at du lever længere end du kan arbejde, og at du i øvrigt ikke kan forudse, hvad der kommer til at ske i morgen. Du har derfor brug for at spare op til din alderdom og til reserver til uforudsete udgifter. Jo yngre du er desto større opsparing og reserver har du brug for.

Det ønskede rådighedsbeløb

Du har altså behov for at skabe en balance i din økonomi, som i princippet indregner resten af dit liv. Sådan et regnestykke vil jo altid blive en tilnærmelse, fordi du ikke ved, hvor længe du lever. Balancen kan beskrives i regnestykket:

Opsparing er lig med nedsparing* plus reserver   (over tid)

(*nedsparing er at bruge af sin formue)

For at få regnestykket til at gå op bør du fastsætte et ønsket rådighedsbeløb, der balanceres i forhold til dine muligheder for forbrug over dit liv.

Ved at fastsætte dit ønskede rådighedsbeløb i forhold til det, du kan tillade dig at bruge, skaber du tryghed om din økonomi.

Har du mange penge, kan du desuden mangedoble afkastet af din formue med en sådan planlægning. Det skyldes, at du ikke behøver at have penge stående til en uhensigtsmæssigt lav rente, fordi du ikke ved om du får brug for dem.

Rådighedsbeløbet indregner normalt følgende poster:

  • Husholdning (alt det du køber i dagligvareforretninger)
  • Beklædning (tøj/sko)
  • Ferie og fornøjelser (restaurentbesøg, rejser, specielle vaner)
  • Gaver (jul, fødselsdage, mærkedage)
  • Diverse (uforudsete, enkelte udgifter som kun opstår en gang imellem så som køleskab, fjernsyn mv.)

Dit ønskede rådighedsbeløb skal altså tillade dit forbrug på disse områder.

Rådighedsbeløbets enkelte poster forandrer sig gennem livet, men faktisk er det samlet set relativt stabilt, når dine indtægter efter skat er konstante.

Hvad er et normalt rådighedsbeløb?

Planlæg langsigtet

Hvis dine indtægter efter skat stiger eller falder, så tilpasser dine ønsker sig typisk også. Det er dog meget sjældent, at der ligger en ”privatøkonomisk analyse” bag ændringen. Det er ofte intuitivt bestemt – og det er ikke den optimale planlægning.

Der er store fordele forbundet med en bevidst fastsættelse af det ønskede rådighedsbeløb i forhold til en langsigtet balance i økonomien.  Det sikrer nemlig et stabilt ønsket rådighedsbeløb, der i perioder med faldende indtægter (eller stigende udgifter) kan holdes helt eller næsten uændret.

Styr din økonomi med et ønsket rådighedsbeløb

Vil du arbejde med dit rådighedsbeløb i din økonomi? Brug vores værktøj til styring af rådighedsbeløb.