fbpx
10 danske aktier med potentiale

10 danske aktier med potentiale

Har du lyst til spænding, kan du sætte en lille del af din portefølje af til at spekulere i enkeltaktier. Her er en liste med 10 danske aktier med potentiale.

Pas på spekulation i enkeltaktier

Spekulation i enkeltaktier er mere lotteri end investering. Alligevel vælger en del af vores kunder i Finanshuset at afsætte en del af formuen til at spekulere i enkeltaktier. Det er ikke noget vi anbefaler, da det ikke skaber værdi på lang sigt at forsøge at gætte, hvilke aktier stiger mere end gennemsnittet af markedet.

Som privat investor kan du ikke vide mere end markedet – alt hvad du ved og kan tænke dig til er allerede afspejlet i kurserne. Derfor får du i gennemsnit et højere afkast ved at gå efter et gennemsnit af markedet end ved at satse på bestemte aktier.

Trods det, kan det være, at du alligevel synes det er sjovt og spændende at bruge tid på at spekulere i enkeltaktier. Det er du ikke alene om. Jeg har derfor i denne uge udvalgt 10 danske aktier, som ser spændende ud på kort sigt.

Image link

Få mere ud af dine investeringer

Få en investeringsplan med lave omkostninger
og en risiko, der passer til dig

Liste over 10 danske aktier med potentiale

Aktierne i denne liste har, efter min vurdering, potentiale for gevinst (og tab) på kort sigt, og du kan overveje at inkludere en eller flere af dem i en spekulativ portefølje af enkeltaktier.

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

1.    Ambu

Nogle kalder Ambu-aktien dyr, det gør jeg ikke. Ambu handles heller ikke short så meget mere. Produkterne er gode, og der er kommet bedre styr på ledelsen.

Investor Relations (ambu.com)

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

2.    Aquaporin

Rent vand er vigtigt for alle. Aquaporin kan levere dette. Membraner til vandrensning er et teknisk og højt specialiseret produkt, og der er faktisk god konkurrence på denne udvikling i verdensmarkedet. Markedet er åbent, men holder produktet, det er spørgsmålet. Jeg siger, ja.

Aquaporin A/S – Investors

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

3.    Dantax

Nej, det er ikke et revisionsselskab. Dantax er en 50 år gammel højttalerfabrik, der nu laver lækre audio produkter. Jeg synes deres produkter holder, og efter en kursnedtur det seneste år, er det tid til at selskabet igen kan tjene penge. Her er meget at tjene og meget at tabe.

Announcements – Dantax Radio A/S

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

4.    Ennogie Solar Group

Det handler om solceller og primært tage. Primære markeder er Danmark og Tyskland. Kan man ikke sælge solceller nu, skal man nok lave noget andet. Der har været en pæn kursudvikling på aktien det seneste år, men den er meget volatil.

Investor – Ennogie Solar Group

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

5.    Green Hydrogen Systems

Tror du på Power To X (PTX = grøn hydrogen), er Green Hydrogen Systems en aktie, du kan overveje at spekulere i. Teknologien er relativ gammel – elektrolyse har været kendt meget længe. Det er en dyr proces som ikke er grøn i sig selv, medmindre energien, der bruges til elektrolysen, er grøn. Mulighederne er store i dette marked, og det er mange subsidier fra EU og Danmark.

Green Hydrogen Systems – Investor Relations

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

6.    GreenMobillity

Car-sharing af elektriske biler er helt sikert en del af fremtiden. Det sidste år har dog været hårdt for GreenMobility. Forretningsmodellen er endnu ikke skudsikker. Alligevel kommer selskabet med på min liste. Personbilen er under hastig udvikling, og jeg tror car-sharing bliver en vigtig del af fremtidens transport i byerne. Denne investering skal ses over lidt længere tid.

GreenMobility´s Investor Relations Website – GreenMobility

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

7.    NKT

Jeg tror, der er mere potentiale i NKT-aktien. Ja den er steget på det sidste og har været god over det seneste år, men har også været oppe og nede. Deres produkter passer dog ind i fremtidens verden, og de er gode til det, de gør. For nogle er NKT-aktien et nødvendigt element i porteføljen.

Investor Relations – NKT A/S

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

8.    NNIT

Det er Novo’s IT-selskab, hvis du ikke kender det. De har blandt andet AI-teknologi som fokus, og det område vil vokse hurtigt i den kommende tid. NNIT har styrken til at blive et meget stort selskab i en ny AI-verden. Nok den bedste investering af alle de 10 aktier på denne liste, hvis jeg selv skal vælge en.

Investor |NNIT

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

9.    Nordea Bank

Det er jo ikke imponerende hvad Nordea har præsteret i den seneste tid. Historien er fyldt med dårlig ledelse og misbrugte chancer. Jeg tror dog på, at bankerne står foran en gylden periode. Teknologisk vil AI kunne frigøre bankerne fra mange faste udgifter – som lønninger – men også nye processer. Jeg kunne lige så godt have valgt en anden stor bank, men jeg vil gå efter de store banker.

Investorer | Nordea

Kilde: Aktiekurser på danske aktier – Børsen Investor (borsen.dk)

10.  TopDanmark

Det er også AI, der får mig til at vælge et forsikringsselskab ud. TopDanmark har brug for ny strategi og AI kan være en stor del af denne udvikling. Forsikringsselskaber vil formentlig få en del ud af denne udvikling i bundlinjen. Jeg synes ikke, at det er afspejlet i priserne endnu, men det er også i en tidlig fase endnu.

Investor relations | Topdanmark

Spekulation giver stor risiko

Ovenstående liste er ikke udtryk for, at jeg mener, at netop disse aktier enkeltvis eller samlet giver et større afkast, end du kan få ved at investere i et indeks i markedet. Beskrivelsen af de enkelte aktier viser, at et afgørende kriterie for at vælge er, om du tror eller ikke tror på den enkelte aktie. Sådan må det selvfølgelig ikke være med din portefølje generelt.

Spekulation i enkeltaktier er generelt for usikkert til, at du kan placere din pension eller livsopsparing på den måde. Listen illustrerer en meget udbredt tilgang til investering, hvor der spekuleres i enkeltaktier. Som privat investor og opsparer gør du klogt i kun at anvende denne tilgang i en meget begrænset del af din portefølje.

Investering i aktier – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder