Husk at fylde op på din aktiesparekonto
Ugens FiF. Indbetal op til 166.200 kr. på en aktiesparekonto. Er du ny, kan du indbetale hele beløbet. Har du én allerede kan du supplere op til det fulde beløb.
Så meget kan du indbetale
Loftet for indskud på en aktiesparekonto er hævet i 2025 fra 135.900 kr. til 166.200 kr. Har du endnu ikke en aktiesparekonto, kan du indskyde op til 166.200 kr. på en ny konto.
Har du derimod allerede en aktiesparekonto, er det en smule mere indviklet at regne ud, hvor meget du kan indbetale. Ifølge reglerne kan du indskyde forskellen mellem loftet (166.200 kr. i 2025) og summen af eventuelt kontant indestående på aktiesparekontoen ved udgangen af foregående år (2024) og værdien af aktierne i det tilhørende depot på samme tidspunkt.
Har du været heldig (og dygtig) og har fået et afkast af dine investeringer, begrænser det dine indskudsmuligheder, mens tab gør det muligt at indskyde mere.
Du kan dog altid indskyde et beløb svarende til skatten af dit nettoafkast året før (17 % lagerbeskatning). Var dit nettoafkast negativt, har du en negativ afkastskat, som du kan modregne i en eventuel positiv afkastskat i et kommende år.
Aktiesparekontoen er ekstra god for pensionister – Finanshuset Fredensborg
2 regneeksempler
Beløb i kr. | Eksempel 1 | Eksempel 2 | ||
Indskudsloft 2025 | 166.200 | 166.200 | ||
Kontant indestående 31.12.2024 | 4.000 | 5.400 | ||
Værdi af aktier i depot 31.12.2024 | 112.000 | -116.000 | 148.000 | -153.400 |
Max. indskud i 2025 | 50.200 | 12.800 |