Indbetal mere på din aktiesparekonto i 2026

Indbetal mere på din aktiesparekonto i 2026

Ugens FiF. Grænsen for indbetaling til aktiesparekontoen bliver hævet i 2026. Tjek om du kan indbetale mere på din aktiesparekonto. Se 2 regneeksempler.

Så meget kan du indbetale 

Loftet for indskud på en aktiesparekonto bliver hævet til 174.200 kr. i 2026 (fra 166.200 kr. i 2025). Har du endnu ikke en aktiesparekonto, kan du indskyde op til indskudsloftet på din nye konto.  

Har du allerede en aktiesparekonto, kan du nemt beregne, hvor meget du kan indbetale. Du kan indskyde forskellen mellem det fulde beløb og summen af værdien af aktierne i det tilhørende depot ved udgangen af foregående år og et eventuelt kontant indestående på aktiesparekontoen på samme tidspunkt. 

Har du været heldig (og dygtig) og har fået et afkast af dine investeringer, begrænser det dine indskudsmuligheder, mens tab gør det muligt at indskyde mere. 

Du kan dog altid indskyde et beløb svarende til skatten af dit nettoafkast året før (17 % lagerbeskatning). Var dit nettoafkast positivt på eks. 10.000 kr., må du altså indskyde 1.700 kr. til betaling af skatten uanset værdien af aktiesparekontoen ved udgangen af det foregående år. Var dit nettoafkast negativt, har du en negativ afkastskat, som du kan modregne i en eventuel positiv afkastskat på aktiesparekontoen i et kommende år.  

Aktiesparekonto – investering med lav skat – Finanshuset Fredensborg

2 regneeksempler 

Beløb i kr. Eksempel 1
Indskudsloft 2026  174.200 
Kontant indestående 31.12.2025 5.000   
Værdi af aktier i depot 31.12.2025115.000 120.000 
Max. indskud i 2026  54.200 
Beløb i kr.Eksempel 2
Indskudsloft 2026  174.200 
Kontant indestående 31.12.2025 5.500   
Værdi af aktier i depot 31.12.2025170.000 175.500 
Max. indskud i 2026  

Har du ikke indbetalt til din aktie sparekonto i 2025, kan du se, hvor meget du kan indbetale her: Husk at fylde op på din aktiesparekonto  – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder