Uge 01 - 2020 
geninvester udbytter

Loftet for aktiesparekontoen er hævet

Folketinget har forhøjet loftet for indskud på aktiesparekontoen med 50.000 kr., men loven er endnu ikke vedtaget, så du må vente nogle måneder med at indbetale ekstra.

Så meget mere kan du indbetale

I 2020 hæves beløbet, du kan indbetale på en aktiesparekonto, med 50.000 kr. (2019-sats). Sidste år kunne du indsætte op til 50.000 kr., og det beløb, reguleres hvert år ligesom alle andre skattesatser op, til 51.100 kr. i 2020.

Men loven er endnu ikke vedtaget af Folketinget, og før det sker, kan bankerne ikke implementere forhøjelsen i deres systemer. Indtil videre kan der kun indbetales 51.100 kr. på en nyoprettet aktiesparekonto. Loven forventes vedtaget til marts 2020.

Det er Finanshuset vurdering, at den samlede maksimumgrænse for indbetaling på en aktiesparekontoen i 2020 lander på i alt 102.200 kr., når loven er endeligt vedtaget og implementeret.

Har du allerede oprettet en aktiesparekonto og indbetalt 50.000 kr. i 2019 kan du så vidt Finanshuset tolker reglerne ikke indbetale mere før Folketinget har vedtaget ændringerne til loven.

Fordele ved en aktiesparekonto

Aktiesparekontoen er en skattebegunstiget opsparingskonto, der er målrettet langsigtet opsparing i aktier. Skatten på afkastet er 17 %, hvor aktieindkomstskatten ellers er mindst 27 %.

Aktiesparekontoen er særlig attraktiv for folkepensionister, idet afkastet på aktiesparekontoen, uanset om det er udbytter eller kursgevinster, ikke bliver modregnet i tillægget til folkepensionen.

Ulempen ved aktiesparekontoen er, at der er tale om en lagerskat, som betyder, at der skal betales skat hvert år medio januar af det forgangne års værdistigning – uanset om aktiegevinsterne er realiseret eller ej. Det er tilladt at indbetale den trukne skat, uden at det tæller med i maksimumgrænsen. Aktiesparekontoskatten trækkes på kontoen medio januar.

Alle bør have en aktiesparekonto

Investeringskrav mm.

Pengene på kontoen skal investeres i aktier eller aktieindkomstbeskattede investeringsfonde, danske eller udenlandske. Du kan frit sælge aktierne og hæve pengene, når du vil.

Du opretter en aktiesparekonto i dit pengeinstitut. Det er ikke muligt at oprette en aktiesparekonto hos Nordnet. Der er aktuelt ca. 35.000 aktiesparekonti. Der kan kun oprettes én konto pr. person.

Sæt mere ind på din aktiesparekonto
jan 04th, 2020 |