Rekordstor coronagæld bekymrer

Rekordstor coronagæld bekymrer

Stor gæld fra Coronatiden stiller krav om reformer. Risiko for lav vækst og stigende inflation. Det øger risikoen i din økonomi på længere sigt.

Europas fremtid

Europas økonomiske fremtid afgøres af, hvad der kommer til at ske i Tyskland og Frankrig det kommende år. Bliver der iværksat nye reformer, der øger arbejdsudbuddet, hæver uddannelsesniveauet og samtidig sænker de offentlige udgifter?

Både Tyskland og Frankrig vælger statsoverhoved til foråret, hvor der er henholdsvis kanslervalg og præsidentvalg i de to lande. Det er vigtigt for Europa, at de to politiske ledere samarbejder og sætter gang i reformarbejdet.

Stigende gæld i EU-lande

Den store stigning i den offentlige gæld i Europa, som fremgår af tabellen nedenfor, er ikke et problem i øjeblikket, fordi renten er lav i de fleste økonomier. EU har sikret fremdrift og ro ved at trykke nye penge i et hidtil uset omfang, og der er derfor rigelig likviditet i markederne.

Problemet med at trykke penge og betale regninger med ny gæld, som det er sket de seneste 18 måneder er, at det får konsekvenser på et tidspunkt. Inflationen stiger mange steder i verden, og det medfører som regel stigende renter.

Stigende inflation kan have mange forskellige årsager som overophedning af økonomien, flaskehalse på arbejdsmarkedet, knaphed på råvarer, devalueringer eller andre grunde. I øjeblikket er det største problem råvaremangel og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Sådan ramte Coronakrisen dansk økonomi

Gældsproblemer kan sinke reformer

Stigningen i gæld er meget forskellig fra land til land. Danmark ligger pænt i forhold til den nominelle gæld, mens den procentvise stigning i offentlig gæld er høj. Det er dog ikke et problem i Danmark.

De lande der har problemer, er dem, der både har høj nominel gæld og høj procentvis stigning i gælden. Her kan tilliden til den økonomiske politik forsvinde med fare for gældskrise, stigende renter og endnu højere gæld. Det er et rigtig dårligt udgangspunkt for at gennemføre reformer, der stiller krav om store ofre fra befolkningen. Sådan var det eksempelvis i Grækenland efter finanskrisen, og de er endnu ikke kommet helt op i omdrejninger.

EU-landes offentlige gæld før og under Corona

Lande 2019 2020 Nominel
forskel
Procentvis
forskel
Belgien 98,1 114,1 16 16 %
Bulgarien 20,2 25 4,8 24 %
Cypern 94 118,2 24,2 26 %
Danmark 33,3 42,2 8,9 27 %
Estland 8,4 18,2 9,8 117 %
Finland 59,5 69,2 9,7 16 %
Frankrig 97,6 115,7 18,1 19 %
Grækenland 180,5 205,6 25,1 14 %
Irland 57,4 59,5 2,1 4 %
Italien 134,6 155,8 21,2 16 %
Kroatien 72,8 88,7 15,9 22 %
Letland 37 43,5 6,5 18 %
Litauen 35,9 47,3 11,4 32 %
Luxembourg 22 24,9 2,9 13 %
Malta 42 54,3 12,3 29 %
Nederlandene 48,7 54,5 5,8 12 %
Polen 45,6 57,5 11,9 26 %
Portugal 116,8 133,6 16,8 14 %
Rumænien 35,3 47,3 12 34 %
Slovakiet 48,2 60,6 12,4 26 %
Slovenien 65,6 80,8 15,2 23 %
Spanien 95,5 120 24,5 26 %
Sverige 35 39,9 4,9 14 %
Tjekkiet 30,3 38,1 7,8 26 %
Tyskland 59,7 69,8 10,1 17 %
Ungarn 65,5 80,4 14,9 23 %
Østrig 70,5 83,9 13,4 19 %
EU27 77,5 90,7 13,2 17 %

Stigning i offentlig gæld i procent af BNP i EU-lande fra 2019-2020. Kilde: tiårsoversigten Danmarks statistik

Som det fremgår topper hverken Tyskland eller Frankrig listen i nogen af kategorierne, så der er stadig et politisk spillerum til reformer. Frankrig har dog en høj offentlig gæld og har fået advarsler omkring dette.

Risiko for rentestigning på længere sigt

Så længe renten er lav, har disse ting ikke den store betydning for din økonomi, men begynder renten at stige, ændrer vilkårene på finansmarkederne sig. Så skal du sørge for at ændre dine lån, din opsparing og dine pensioner. Risikoen, eksempelvis på aktiemarkederne, kan ændre sig meget hurtigt.

Risikoen for, at det sker på kort sigt, er lille, men på længere sigt, dvs. 2-4 år, vil situationen være en anden. Derfor bør du løbende rebalancere risikoen i din privatøkonomi.

Få del i væksten efter coronakrisen

Relaterede Nyheder