Stor gæld fra Coronatiden stiller krav om reformer. Risiko for lav vækst og stigende inflation. Det øger risikoen i din økonomi på længere sigt.
Europas fremtid
Europas økonomiske fremtid afgøres af, hvad der kommer til at ske i Tyskland og Frankrig det kommende år. Bliver der iværksat nye reformer, der øger arbejdsudbuddet, hæver uddannelsesniveauet og samtidig sænker de offentlige udgifter?
Både Tyskland og Frankrig vælger statsoverhoved til foråret, hvor der er henholdsvis kanslervalg og præsidentvalg i de to lande. Det er vigtigt for Europa, at de to politiske ledere samarbejder og sætter gang i reformarbejdet.
Stigende gæld i EU-lande
Den store stigning i den offentlige gæld i Europa, som fremgår af tabellen nedenfor, er ikke et problem i øjeblikket, fordi renten er lav i de fleste økonomier. EU har sikret fremdrift og ro ved at trykke nye penge i et hidtil uset omfang, og der er derfor rigelig likviditet i markederne.
Problemet med at trykke penge og betale regninger med ny gæld, som det er sket de seneste 18 måneder er, at det får konsekvenser på et tidspunkt. Inflationen stiger mange steder i verden, og det medfører som regel stigende renter.
Stigende inflation kan have mange forskellige årsager som overophedning af økonomien, flaskehalse på arbejdsmarkedet, knaphed på råvarer, devalueringer eller andre grunde. I øjeblikket er det største problem råvaremangel og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Sådan ramte Coronakrisen dansk økonomi
Gældsproblemer kan sinke reformer
Stigningen i gæld er meget forskellig fra land til land. Danmark ligger pænt i forhold til den nominelle gæld, mens den procentvise stigning i offentlig gæld er høj. Det er dog ikke et problem i Danmark.
De lande der
har problemer, er dem, der både har høj nominel gæld og høj procentvis stigning
i gælden. Her kan tilliden til den økonomiske politik forsvinde med fare for
gældskrise, stigende renter og endnu højere gæld. Det er et rigtig dårligt
udgangspunkt for at gennemføre reformer, der stiller krav om store ofre fra
befolkningen. Sådan var det eksempelvis i Grækenland efter finanskrisen, og de
er endnu ikke kommet helt op i omdrejninger.
EU-landes offentlige gæld før og under Corona
| Lande | 2019 | 2020 |
Nominel forskel |
Procentvis forskel |
| Belgien | 98,1 | 114,1 | 16 | 16 % |
| Bulgarien | 20,2 | 25 | 4,8 | 24 % |
| Cypern | 94 | 118,2 | 24,2 | 26 % |
| Danmark | 33,3 | 42,2 | 8,9 | 27 % |
| Estland | 8,4 | 18,2 | 9,8 | 117 % |
| Finland | 59,5 | 69,2 | 9,7 | 16 % |
| Frankrig | 97,6 | 115,7 | 18,1 | 19 % |
| Grækenland | 180,5 | 205,6 | 25,1 | 14 % |
| Irland | 57,4 | 59,5 | 2,1 | 4 % |
| Italien | 134,6 | 155,8 | 21,2 | 16 % |
| Kroatien | 72,8 | 88,7 | 15,9 | 22 % |
| Letland | 37 | 43,5 | 6,5 | 18 % |
| Litauen | 35,9 | 47,3 | 11,4 | 32 % |
| Luxembourg | 22 | 24,9 | 2,9 | 13 % |
| Malta | 42 | 54,3 | 12,3 | 29 % |
| Nederlandene | 48,7 | 54,5 | 5,8 | 12 % |
| Polen | 45,6 | 57,5 | 11,9 | 26 % |
| Portugal | 116,8 | 133,6 | 16,8 | 14 % |
| Rumænien | 35,3 | 47,3 | 12 | 34 % |
| Slovakiet | 48,2 | 60,6 | 12,4 | 26 % |
| Slovenien | 65,6 | 80,8 | 15,2 | 23 % |
| Spanien | 95,5 | 120 | 24,5 | 26 % |
| Sverige | 35 | 39,9 | 4,9 | 14 % |
| Tjekkiet | 30,3 | 38,1 | 7,8 | 26 % |
| Tyskland | 59,7 | 69,8 | 10,1 | 17 % |
| Ungarn | 65,5 | 80,4 | 14,9 | 23 % |
| Østrig | 70,5 | 83,9 | 13,4 | 19 % |
| EU27 | 77,5 | 90,7 | 13,2 | 17 % |
Stigning i offentlig gæld i procent af BNP i EU-lande fra 2019-2020. Kilde: tiårsoversigten Danmarks statistik
Som det fremgår topper hverken Tyskland eller Frankrig listen i nogen af kategorierne, så der er stadig et politisk spillerum til reformer. Frankrig har dog en høj offentlig gæld og har fået advarsler omkring dette.
Risiko for rentestigning på længere sigt
Så længe renten er lav, har disse ting ikke den store betydning for din økonomi, men begynder renten at stige, ændrer vilkårene på finansmarkederne sig. Så skal du sørge for at ændre dine lån, din opsparing og dine pensioner. Risikoen, eksempelvis på aktiemarkederne, kan ændre sig meget hurtigt.
Risikoen for, at det sker på kort sigt, er lille, men på længere sigt, dvs. 2-4 år, vil situationen være en anden. Derfor bør du løbende rebalancere risikoen i din privatøkonomi.
