Renten stiger før den falder
Inflation og lav vækst skaber usikre forventninger til renten på kort og lang sigt. Et kvalificeret bud er, at renten stiger før den falder igen.
Årsager til inflationen
Analyse. Nationalbanker i hele verden har gang på gang hævet renten for at bekæmpe inflationen. Både ECB i Europa og FED i USA har drejet på renteskruen adskillige gange det senest år.
Fedreal Resverve FED’s rente 14. dec. 2017 – 22 marts 2023. Kilde St. Louis Fed/ Fed skruer mere ned for tempoet: Hæver renten med 0,25 procentpoint (finans.dk)
Den Europæiske Centralbank ECB’s rente 1. jan. 1999 – 23. jun. 2023. Kilde: Den Europæiske Centralbank/ Europa og USA går hver sin rentevej – og det rammer de danske boligejere forskelligt – TV 2
Formålet med at hæve renterne er at bekæmpe inflationen ved at sænke hastigheden i verdensøkonomien. Inflationen opstår som følge af generelt stigende priser på energi og som følge af stigende efterspørgsel på råvarer.
Den dynamik blev accelereret yderligere i efterspillet af coronakrisen, hvor verdensøkonomien var særlig sårbar overfor stigende efterspørgsel. Der var mange penge i omløb fra krisepakker og udskudt forbrug, og samtidig var der begrænset produktionskapacitet og utilstrækkelig adgang til råvarer. Det betød at efterspørgslen ikke kunne omsættes til vækst på normal vis.
Årsagerne til inflationen er her endnu. Energipriserne svinger stadig, Putins uretmæssige krig i Ukraine giver stadig problemer på fødevaremarkederne, eksempelvis når det gælder korn. Krigen har desuden ført til væsentlig stigning i forsvarsbudgetter og våbenproduktion, der bidrager yderligere til efterspørgslen.
Selvom det går godt i Danmark, er store dele af verdensøkonomien, herunder især USA og EU (navnlig Tyskland) på vej mod recession (eller meget lav vækst). Det sker i en situation, hvor inflationen stadig ikke er kommet ned i et normalt leje.
Tilpas økonomien til stigende renteudgifter – Finanshuset Fredensborg
Renten på kort sigt
På kort sigt må vi forvente endnu en rentestigning i løbet af de kommende 1-2 måneder. Rentemarkederne har allerede tilpasset sig denne forventning, så det får ikke den store betydning for de lange renter.
For de korte renter vil eksempelvis danske rentetilpasningslån formentlig finde et leje i nærheden af 4 % i løbet af 2023.
Renten på lidt længere sigt
På lidt længere sigt må vi forvente, at renterne vil falde igen. Spørgsmålet er, hvornår det sker, og hvor hurtigt det vil gå. Fremskrivninger af denne art er forbundet med stor usikkerhed, men her er mit bud.
Mange steder i verden er de korte renter højere end de lange renter. Det er en ustabil situation, der viser forventninger om, at renterne falder igen, sandsynligvis inden længe. Det er også min forventning lige nu, men det er afgørende, at inflationen ikke stiger kraftigt igen.
En voldsom stigning i inflationen er ikke sandsynlig, men vi kan få en lille stigning i løbet af vinteren på grund af energipriserne. Dermed kan der de kommende 6-12 måneder ske mindre udsving, mens renterne forbliver på det nuværende niveau.
Mit bud er, at renterne de kommende 12 måneder finder et (ikke meget) lavere leje. Et sandsynligt scenarie om 12-18 måneder i Danmark er en kort rente på cirka 3 % og en lang rent på cirka 4 %.
Ser vi 18-36 måneder frem, vil et meget usikkert bud være en kort rente på 2,5 % og en lang på 3,5 %. På længere sigt er målet at lande i omegnen af 2 % for den korte rente og 3 % for den lange rente, men her er vi nok 4-5 år fremme. Det er min vurdering, at vi ikke vil se en lang rente tæt på 1 % igen i meget lang tid.
