fbpx

Administrer selv udbetaling af ratepension

Ugens FiF. Se hvordan du selv håndterer løbende frasalg i din ratepension, når denne er under udbetaling?

Som regel sørger din bank for at sælge værdipapirer fra din pensionsordning, så der er tilstrækkeligt med kontanter til pensionsudbetalinger og eventuel afkastbeskatning (PAL-skat).

Udvælger du selv dine værdipapirer i depotet i samråd med din uafhængige rådgiver, står du selv for det løbende salg fra depotet. Det er ikke svært.

Det er nemmest at sælge ud én gang om året, så du har tilstrækkeligt med likvider til de næste 12 måneder. Det kan du eksempelvis gøre umiddelbart efter PAL-skatten bliver afregnet den 10. januar.

Er udbetalingerne meget store, eksempelvis flere hundrede tusinde kroner, kan du sælge fra to gange om året. Så undgår du at have alt for store beløb stående kontant i flere måneder.

Det er i øvrigt en god anledning til at kigge på din portefølje, om sammensætningen er som den skal være. Trænger den til at blive rebalanceret i forhold til en kortere tidshorisont, eller fordi der har været ekstraordinære stigninger eller fald i enkelte papirer eller typer af papirer?

Spar penge ved at investere i eget depot

Relaterede Nyheder