fbpx

3 sikre FiF til din pension

Ugens FiF. Opsparing til pension er at flytte indkomst over tid. Det er først og fremmest skatteforhold, der afgør, om det kan betale sig for dig at spare op til pension.

Du synes måske, at pensionsopsparing er svært og kompliceret. Det er både rigtigt og forkert. Det hjælper, hvis du ser på din pensionsopsparing som udskudt forbrug. Du har kun fordel af at udskyde dit forbrug, hvis du får noget for pengene. Følg disse enkle råd, så er du på rette vej.

  • Får du ikke fradrag i topskat af dine pensionsindbetalinger til ratepension og livrente, skal du ikke spare mere op end højst nødvendigt. Det vil sige det, der er aftalt med din arbejdsgiver.
  • Spar regelmæssigt op på en aldersopsparing. Du kan indsætte 5.200 kr. om året indtil fem år før din folkepensionsalder og 48.000 kr. de næste fem år (2019-tal). Den lave skat på afkast på 15,3 % gør det til en god opsparing.
  • Spar op ved at afdrage din gæld og tjen dermed den sparede renteudgift. Hav dog altid mindst 40 % gæld i bolig og sommerhus.

Ønsker du individuel pensions- og opsparingsrådgivning, så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Relaterede Nyheder