3 udfordringer fra arbejdsindkomst til pension
3 udfordringer, når du går fra arbejdsindkomst til pension. Har du penge nok? Får du det rigtige afkast? Hvad sker der ved dødsfald?
Den tredje alder er den del af din tilværelse, hvor du ikke længere arbejder, men er frisk nok til at leve et livet fuldt ud. Mange familier drømmer om at gøre alt dét, de ikke når mens de har arbejde. Drømmen om en perfekt pensionstilværelse forstyrres dog ofte af, at fleste skal til at bruge af formuen, når de siger farvel til arbejdet.
Udfordring nr. 1: Har du penge nok?
Hvor langt tid rækker dine penge, hvis du lever, som du har lyst? For at besvare dette spørgsmål, skal du have overblik over din økonomi, inden du holder op med at arbejde. I spørgsmålet gemmer sig en lang række andre spørgsmål, som du skal besvare. Hvilken risiko er god for dig? Hvor lang tid kan du beholde boligen? I hvilken rækkefølge skal du bruge dine penge for at få mest muligt ud af dem? Mange af disse spørgsmål besvares ved, at du får overblik over din økonomi i pensionstilværelsen.
Vores erfaring med at rådgive kunder i Finanshuset i Fredensborg viser dog, at de fleste familier overdriver problemet med at have penge nok til pension. De fleste kan faktisk planlægge sig til en tryg økonomi i den tredje alder ved at gennemgå ønskerne til forbrug og planlægge, hvordan de bruger af formuen.
Så lidt skal du spare op til pension
Udfordring nr. 2: Får du det rigtige afkast?
Den meget lave rente og vækst i samfundet for tiden, er en udfordring for afkastet af din formue. Afkastet og renters rente-effekten er meget vigtig for, at du ikke udhuler din formue for hurtigt. Det er lige præcis den situation vi står i nu, hvor Europa og Danmark er inde i en periode med lav vækst.
Løsningen er at tilrettelægge din privatøkonomi, så forbruget og afkastet af formuen hænger sammen. Det er ikke en gangbar løsning at gå efter et højere afkast ved at hæve risikoen i dine investeringer mere end du kan tåle. Det vil give dig en større usikkerhed, om din plan for økonomien kan holde.
Har du for lav risiko i din pension?
Udfordring nr. 3: Hvad sker der ved dødsfald?
En ting der ofte overses, når pensionstilværelsen planlægges, er de juridiske forhold. Hvad sker der eksempelvis, når den ene ægtefælle dør? Det skaber en helt ny formuemæssig situation. Selvom forbruget falder, kan det blive vanskeligt for den efterladte at opretholde levestandarden. Er der ikke lavet et testamente, kan det være, at dele af formuen skal skiftes, hvilket i mange tilfælde vil gøre det umuligt at beholde hus og bil.
Løsningen kan være at sikre muligheden for at sidde i uskiftet bo, men i nogle tilfælde er den bedste løsning at skifte boet, hvis der er råd til det.
Det er klogt at sørge for at bringe de juridiske forhold på plads – når situationen opstår er det ofte for sent at gøre noget.
Et testamente sikrer økonomien |
Den tredje alder skal selvfølgelig være god, sjov, udfordrende og afslappende, som du nu foretrækker det – ellers kan du jo lige så godt fortsætte på arbejdet.