fbpx
En fordel og to ulemper ved livrente

En fordel og to ulemper ved livrente

Indbetaler du til pension via dit arbejde, har du sandsynligvis en livrente. Fordelen er livsvarig udbetaling, men livrenten har også to store ulemper.

Livrente er livsvarig pension

Indbetaler du til pension via din arbejdsgiver, sparer du sandsynligvis op på en livsvarig pension kaldet en livrente. Som hovedregel går alt, du sparer op i en arbejdsgiverordning ud over 57.400 kr. om året, ind på en livrente.

Fordelen ved livrenten er, at den sikrer dig pensionsudbetalinger så længe du lever – uanset hvor gammel du bliver. På den måde svarer livrenten til ATP og Folkepension. Du får mest ud af livrenten ved at begynde udbetalingen så tidligt som muligt, hvilket for de fleste er ved folkepensionstidspunktet.

Livrente er en forsikring

Den største ulempe ved en livrente er, at det er en forsikringsordning. Du indgår et væddemål med forsikringsselskabet om, hvor længe du lever. Lever du længere end gennemsnittet, vinder du, lever du kortere end gennemsnittet, vinder pensionsselskabet. De, der ikke lever så længe, betaler til dem, der lever længe.

Lever du kortere end gennemsnittet, er livrenten et dårligt væddemål, lever du længere, er det godt.

Du kan ændre lidt på væddemålet ved at få en ægtefælledækning på din livrente. Det giver dig en lavere ydelse, mod at udbetalingen fortsætter til din ægtefælle, efter du dør. Du kan også vælge en anden modtager end din ægtefælle.

Få flere artikler som denne

Kan du lide denne artikel? Få vores gratis nyhedsbrev, FinansNYT. Hold dig orienteret om privatøkonomi, og få gode råd til at indrettet dig bedst muligt.

Livrente giver modregning

En anden ulempe ved livrente er, at den ikke er velegnet til at optimere din pensionsindkomst for at undgå/udskyde modregning i folkepensionens pensionstillæg. Det skyldes, at den giver dig en bestemt fast indtægt hele pensionsperioden, der ikke kan strækkes eller bør udskydes.

Både udbetalinger fra livrenter og ratepensioner kan give modregning i pensionstillægget. Men modsat livrenten kan du udskyde og strække din ratepension over en periode på op til 30 år. Med en nogenlunde almindelige pensionsopsparing kan du sandsynligvis helt eller delvis undgå modregning i pensionstillægget ved at udskyde udbetalingen af din ratepension.

Ratepensionen har desuden den store fordel, at et eventuelt restbeløb, som du ikke når at få udbetalt, bliver udbetalt til boet mod en afgift på 40 %. Dermed bliver din opsparing så at sige i familien.

Ratepension er stadig bedre end livrente

Hav begge opsparinger

Det er fornuftigt at have en vis opsparing i livrente (op til grænsen for modregning i pensionstillægget) og så supplere med indbetaling til ratepension og aldersopsparing. Disse tre ordninger giver dig en høj grad af frihed til at tilrettelægge din pensionsøkonomi, så du får mest muligt ud af din opsparing.

En optimal planlægning af dine pensioner bør ud over pensioner inddrage fri formue, friværdi i fast ejendom, skatteeffekten af opsparing og udbetalinger samt minimering af modregninger i offentlige pensioner.

Planlægning af pensionsøkonomien er et af de områder, hvor uafhængig økonomisk rådgivning giver størst udbytte.

Sådan hjælper uafhængig pensionsrådgivning dig

Relaterede Nyheder