Uge 36 - 2019 

Realiser tab på konkursramte aktier

Ugens FiF. Har du tab på konkursramte aktier, er der to måder at dokumentere tabet overfor skat. Vent på at boet er færdigbehandlet, eller sælg aktien.

Konkursramte aktier mister værdi

Ejer du aktier i frie midler i et selskab, der er under konkursbehandling, kan der gå mange måneder og år, inden du kan realisere et eventuelt tab. Boet skal jo gøres op, før det er muligt at konstatere, om der er værdier tilbage til ejerne. Det er der dog yderst sjældent, at det er tilfældet, når regnestykket endelig er gjort op.

Aktien er ofte intet værd på dette tidspunkt, og du mister derfor muligheden for at kunne modregne dit realiserede tab i dine gevinster/udbytter. Det betyder, at du kommer til at betale skatten af andre gevinster i din portefølje, selvom du rent faktisk har lidt et tab på en aktie fra et konkursramt selskab.

Sælg konkursaktier

Sælger du derimod aktien – eksempelvis for 1 krone til en tredjepart, får du mulighed for at realisere tabet. Overvej derfor, om du kender nogen, som vil købe aktierne ud af din beholdning for et symbolsk beløb. Dog skal du betale gebyr til banken for at overføre aktien, du skal lave en manuel handelsnota, og du skal efterfølgende indberette salget manuelt til skat.

Du kan også sælge aktien via konkursaktier.dk, der har specialisereret sig i den slags handler, men de tager betaling for det, så her kommer du også til at betale for at sælge. Derfor vil det ofte ikke kunne betale sig at sælge små beholdninger af konkursaktier.

Pointen er, at du først kan dokumentere overfor Skat, at du har et realiseret tab, det vil sige, når aktien er solgt eller selskabet er afnoteret og slettet fra virksomhedsregistret.

3 måder at undgå store tab på aktier

sep 03rd, 2019 |