fbpx
Sådan spotter du en dårlig aktie

Sådan spotter du en dårlig aktie

Ugens FiF. Du spotter en dårlig aktie ved at se på det historiske afkast. Du kan ikke forudsige det fremtidige afkast. Vælg aktier ud fra, hvor høj risiko du kan tåle.

Det er relativt let at se, om en aktie har været dårlig for dig, når du ser på det historiske afkast. Har afkastet været negativt eller rettere, har det ligget under det det gennemsnitlige afkast for alle aktier (markedsafkastet), er det rimeligt at sige, at aktien har været dårlig.

Det er sværere, for ikke at sige umuligt, at spotte en dårlig aktie, hvis du ser på det fremtidige afkast. Markedet sætter jo altid den rigtige pris på en aktie gennem kursen, som typisk udtrykker forventningerne til den fremtidige indtjening i virksomheden. Det kaldes også p/e værdien – altså prisen pr. indtjeningskrone.

Du kan altså ikke sige, om en aktie er særlig god eller særlig dårlig for dig fremover, fordi det dels afhænger af om virksomheden performer, dels af konjunkturerne i verden. Du kan derfor ikke spotte, om en bestemt aktie bliver dårlig for dig i fremtiden.

Der findes aktier med stor standardafvigelse (risiko) og aktier med lav standardafvigelse, men den forskel er indlejret i prisen. En aktie med lav standardafvigelse har, alt andet lige, en højere kurs i forhold til en aktie med høj standardafvigelse, fordi investorer vil betale mere for en lavere risiko.

Derfor skal du ikke jagte enkeltaktier med håb om høje fremtidige afkast. Se i stedet på risikoen i din portefølje og hold den op mod din risikotolerance. Vælg først derefter aktier og andre investeringer, så din portefølje passer med din risikotolerance.

4 fejl i din investering du bør undgå

Relaterede Nyheder