Ugens FiF. Undgå topskat og udskyd skat ved at indbetale til ophørspension, når du sælger din virksomhed. Pas på modregning i pensionstillægget.
Udskyd skat og undgå topskat
Ophørspension er en pensionsordning for selvstændige, virksomhedsejere og hovedaktionærer, der ophører med erhverv. Ordningen gør det muligt at udskyde beskatningen af fortjeneste ved salg af virksomhed, hvilket kan give en betydelig skattefordel.
Ophørspension er især relevant, hvis du ellers ville betale topskat ved salget, men kan undgå dette ved en gradvis beskatning gennem pensionen. Vær dog opmærksom på, at løbende udbetalinger kan medføre modregning i folkepensionens tillæg.
Du kan i 2025 indbetale op til 3.285.400 kr. til en ophørspension – enten som ratepension eller livsvarig pension – og dermed fordele beskatningen af fortjenesten over pensionsudbetalingsårene i stedet for at blive beskattet ved salgstidspunktet.
Det er vigtigt at bemærke, at det udelukkende er fortjeneste på goodwill, der kan anvendes til ophørspension – ikke opsparet overskud i virksomhedsordningen.
3 principper for at spare op i virksomheden – Finanshuset Fredensborg