fbpx
Afdrag gæld fra indefrysning af ejendomsskat

Afdrag gæld fra indefrysning af ejendomsskat

Fra d. 1. maj kan du indfri din gæld fra indefrossen ejendomsskat (grundskyld). Automatisk indefrysning af ejendomsskat ophører dog først fra 2024.

Indfri dit lån fra indefrossen ejendomsskat

Siden 2018 er din årlige stigning i ejendomsskatten (grundskylden) automatisk blevet indefrosset som en tvungen ordning. Indefrysningen sker i praksis med et rentefrit indefrysningslån i din bolig, som vokser år for år.

Fra og med 1. maj får du mulighed for at indfri dit rentefri indefrysningslån, der ligger bag ordningen. Du kan se, hvor meget du skylder på din ejendomsskattebillet eller i de særskilte opgørelser fra kommunen, som du har modtaget i din eBoks.

Du kan framelde dig indefrysningsordningen og betale din indefrosne ejendomsskat via www.borger.dk (søg på indefrysning). Du kan tilmelde dig ordningen igen senere, hvis du ønsker det, men så skal du betale renter og omkostninger. Renten er variabel, i 2021 er den 0,47 %.

Du kan også undlade at indfri lånet og lade det fortsætte rente og gebyrfrit. Der løber dog renter og omkostninger på lånet, hvis du fravælger indefrysning, men undlader at betale det beløb, du skylder inden betalingsfristen.

Indefrysning af ejendomsskat er for alle pensionister – Finanshuset Fredensborg

Automatisk indefrysning stopper

Fra og med 2024 bliver stigningen i ejendomsskat ikke længere indefrosset automatisk. Herefter skal du vælge, om du vil betale fuld ejendomsskat eller fortsætte med at indefryse stigninger. Til den tid løber der dog renter og omkostninger på, hvis du vælger at indefryse ejendomsskat.

Gæld fra indefrysning af ejendomsskat, skal den indfries ved salg af boligen eller ved omlægning eller forhøjelse af den bestående gæld, der ændrer prioritetsrækkefølgen.

Ny mulighed for indefrysning af ejendomsskatter

Relaterede Nyheder