Danskernes tillid til økonomien og fremtiden falder. Nøgletallene for dansk økonomi er fine. Alligevel er forbrugerne bekymrede, og det er et problem i sig selv.
Pessimismen breder sig
Danskerne er bekymrede for økonomien nu og fremover, og i april fik forventningerne endnu et nøk nedad. Forbrugertilliden er faldet betydeligt det seneste år og ligger nu på -17, det laveste i to år.

Forbrugertillidsindekset, januar 2021 – april 2025. Kilde: NYT: Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter – Danmarks Statistik
Danmarks statistik måler forbrugertilliden ud fra 5 spørgsmål. Fra marts til april er forventningerne faldet for 4 ud af de 5 spørgsmål, især på spørgsmålet om forventningen til Danmarks økonomi om et år er forventningerne faldet markant.
Samtidig vurderer forbrugerne, at deres egen økonomiske situation er blevet dårligere og forventningen til familiens økonomi om et år er også negativ.

De 5 indikatorer i Forbrugertillidsindekset, januar 2021 – april 2025. Kilde: NYT: Tilbagegangen i forbrugertilliden fortsætter – Danmarks Statistik
Stabil inflation og usikkert aktiemarked – Finanshuset Fredensborg
Tillid giver vækst
Tillid er en afgørende faktor for økonomisk vækst. Når forbrugerne har tillid til fremtiden, er de mere tilbøjelige til at bruge penge, investere og tage økonomiske beslutninger, der stimulerer væksten. Omvendt har lav tillid en tendens til at gøre folk forsigtige og dermed hæmme den økonomiske aktivitet.
I Danmark er den økonomiske situation dog relativt god og stabil og giver ikke umiddelbart anledning til bekymring. Inflationen er lav, og beskæftigelsen er høj. Derfor er det vigtigt, at du som forbruger er opmærksom på disse positive aspekter, og at der er ikke grund til mistillid til økonomien og fremtiden. Danmarks og danskernes økonomi generelt har det faktisk udmærket, og det største problem er måske, at forbrugerne ikke har tillid til økonomien og fremtiden.
Mulighed for fortsat stigende boligpriser – Finanshuset Fredensborg
Fem gode råd i usikre tider
- Fokusér på fakta. Hold dig opdateret om den økonomiske situation fra pålidelige kilder.
- Planlæg langsigtet. Lav en økonomisk plan, der tager højde for både nuværende og fremtidige behov.
- Diversificér dine investeringer. Spred dine investeringer for at minimere risikoen.
- Søg rådgivning. Tal med din uafhængige økonomiske rådgiver for professionel vejledning.
- Bevar roen. Undgå hurtige beslutninger og tænk langsigtet.
Selvom forbrugertilliden er lav, er det vigtigt at huske, at den danske økonomi står stærkt. Ved at fokusere på fakta og træffe velovervejede beslutninger kan du styre gennem usikre tider og sikre din økonomi fremover.
Økonomisk udvikling i EU – Finanshuset Fredensborg

Læg en ny plan for din økonomi
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver