Regeringen vil give bankkunder bedre overblik og flere rettigheder for at få reel konkurrence mellem bankerne. Men er det nok til at gøre en forskel?
Gennemsigtighed og flere rettigheder
Regeringen vil øge gennemsigtigheden og styrke konkurrencen i bankmarkedet. Udspillet består af 11 initiativer, som kan opdeles i fire hovedspor:
1. Mere synlige priser og nemmere sammenligning
Kernen i udspillet er kravet om, at banker fremover skal give kunderne en samlet og letforståelig oversigt over alle bankudgifter, direkte i netbanken – både for privatkunder og mikrovirksomheder.
Oversigten skal kunne deles digitalt med konkurrerende banker via samtykke, så kunden lettere kan indhente tilbud. Det er i praksis et forsøg på at skabe en form for ”menukort for banker” og gøre det lettere at shoppe rundt – uden selv at skulle samle dokumentation.
For boligkøbere vil regeringen desuden kræve, at nøgleinformation om lån gives tidligere i processen, så kunderne får reelt grundlag for at sammenligne tilbud, før de er langt inde i rådgivningsforløbet.
Svært at vælge den rigtige bank – Finanshuset Fredensborg
2. Mere aktive kunder – og mere synlig markedsføring
Udspillet lægger op til at lempe reglerne for bankreklamer, så banker i højere grad kan markedsføre konkrete opsparings- og låneprodukter. Argumentet er, at manglende synlighed i dag hæmmer konkurrencen – i modsætning til fx dagligvarer og forbrugselektronik.
Samtidig vil regeringen undersøge, om reglerne for proaktiv rådgivning kan justeres, så banker lettere kan kontakte kunder med forbedrede vilkår uden at komme i konflikt med samtykkekrav og forbrugerbeskyttelse.
Skal du skifte bank nu? – Finanshuset Fredensborg
3. Styrket beskyttelse af bankkunder
Et centralt element er strammere regler for varsling af renteændringer. Banker skal som udgangspunkt varsle mindst én måned før renteændringer, der er til kundens ugunst – også i flere situationer, hvor undtagelser i dag anvendes.
Derudover foreslås en markant skærpelse af reglerne for basale betalingskonti (der skal beskytte især udsatte borgere):
- Banker skal registrere og begrunde alle afslag.
- Uretmæssige afslag skal kunne udløse økonomisk godtgørelse.
- Tabte sager skal offentliggøres for at skabe gennemsigtighed og pres på efterlevelse.
4. Mindre bureaukrati – også for bankerne
For at balancere de nye krav lover regeringen samtidig en gennemgang af administrative byrder for banker og realkreditinstitutter. Tanken er, at enklere regler og færre rapporteringskrav på sigt kan reducere omkostninger – og dermed priser.
Læs om udspillet og hent beskrivelsen her: Bankmarkedet | Erhvervsministeriet
Reaktioner og kritik
Udspillet er generelt blevet modtaget positivt blandt forbrugerorganisationer, der længe har efterlyst mere overskuelige priser og bedre håndhævelse af retten til en basal konto.
Banksektoren har til gengæld – ifølge foreløbige reaktioner og tidligere lignende udspil – peget på risikoen for:
- øget administrativ byrde,
- juridisk usikkerhed om varsling og rådgivning,
- samt at reguleringen i praksis kan favorisere pris frem for kvalitet og rådgivning.
Kritikere spørger desuden, om mere information reelt vil føre til flere bankskift – eller om adfærdsbarrierer og kompleksitet stadig vil holde kunderne fast. Andre peger på, at udspillet i høj grad baserer sig på ”nudging” snarere end strukturelle ændringer i bankmarkedets opbygning.
Så meget kan du låne i banken – Finanshuset Fredensborg
Sympatisk udspil med store mangler
Kommentar. Der er mange gode intentioner i erhvervsministerens udspil om bedre bankvilkår, men forslaget har to markante mangler.
For det første bygger langt de fleste initiativer fortsat på, at den enkelte kunde selv skal være aktiv og løbende tage stilling til sin privatøkonomi. Priser og vilkår ændrer sig hurtigt, og det, der var billigt og attraktivt i går, kan være mindre fordelagtigt i morgen. Det forudsætter både tid, overblik og økonomisk indsigt – ressourcer, som mange bankkunder reelt ikke har.
Den første alvorlige mangel er, at realkreditlån stort set er udeladt. For boligejere er realkreditlånet en helt central del af økonomien. Alligevel adresserer udspillet ikke, at bankerne gennem årtier har presset boligejere over i egne lån, blandt andet via markant højere bidragssatser på realkreditlån. I dag ligger de typisk omkring 1–1,5 procent – omtrent det dobbelte af niveauet for 15 år siden.
Samtidig giver bankernes egne boligprodukter ikke samme fleksibilitet som det danske realkreditsystem, der ellers regnes blandt verdens bedste. Et udspil om bankernes forretning bør derfor også omfatte realkreditområdet.
Det rigtige realkreditlån for dig – Finanshuset Fredensborg
Den anden mangel er den meget stramme regulering af udlån til seniorer og pensionister. I dag er det ofte unødigt svært at låne penge, selv for pensionister med betydelig formue i pensioner og friværdi. Risikoen er ikke nødvendigvis større end ved udlån til unge familier med usikker indkomst, men regler og praksis spænder ben for konkurrencen.
Alt i alt er udspillet et skridt i den rigtige retning. Mere gennemsigtighed og konkurrence er positivt. Men uden realkreditlånene og uden et opgør med udlånsreglerne for seniorer efterlades nogle af de vigtigste problemer på bankmarkedet uadresseret.
Undgå afslag på realkreditlån som pensionist – Finanshuset Fredensborg