Har du penge, du ikke selv får brug for som pensionist? Giver du penge til børn og børnebørn nu, er gaven mere værd for dem, end hvis de får den som arv senere.
Pengegaver i familien
Ugens FiF. Måske kan nogle af dine penge gøre bedre gavn for dine børn eller børnebørn allerede nu. Når du giver penge, mens du lever, kan de få større betydning for dine familiemedlemmer, end hvis de først arver dem senere. Samtidig kan du reducere den samlede arveafgift ved at give årlige gaver inden for de gældende regler.
Inden du giver penge væk, bør du sikre dig et klart overblik over din økonomi. Du skal vide, hvor mange penge du har, og hvor meget du selv får brug for resten af livet. Tjek også, hvordan din formue forventes at udvikle sig, og sørg for, at du har tilstrækkelige reserver til uforudsete udgifter.
Sikre gaver til børn og børnebørn – Finanshuset Fredensborg
Så meget må du give
Der findes klare regler for afgiftsfri pengegaver. I oversigten nedenfor kan du se, hvor meget du kan give uden at udløse gaveafgift, afhængigt af hvem der modtager gaven. Ægtefæller kan begge give beløbene.
| Gavemodtager | Afgiftsfrit beløb |
| Børn, stedbørn og deres børn i alle led (fx børnebørn og oldebørn)ForældreSamlever/bofælle (fælles bopæl i minimum 2 år)PlejebørnAfdøde børns og stedbørns ægtefælle | 80.600 kr. |
| Bedsteforældre og stedforældre | 80.600 kr. |
| Svigerbørn (børns og stedbørns ægtefælle) | 26.900 kr. |
Læs mere på Skats side om gaver
Som alternativ til gaver kan du bruge familielån eller anfordringsgældsbreve. Det giver dig mulighed for at overføre større beløb nu og senere nedskrive gælden med afgiftsfrie gaver. På den måde bevarer du fleksibilitet og overblik, mens pengene kan arbejde for næste generation.
Er du i tvivl om, hvor meget du kan give videre til familien, og hvordan du gør det bedst? Kontakt os og få en uforpligtende samtale med en erfaren uafhængig rådgiver. Vi hjælper gerne med at klarlægge dine muligheder og udfærdige nødvendige dokumenter.
3 alternativer til en børneopsparing – Finanshuset Fredensborg