Sparer du nok op til pension?

Sparer du nok op til pension?

Mange danskere får at vide, at de sparer for lidt op til pension. Men en individuel beregning kan vise et helt andet billede.

De fleste sparer for lidt op

Når du læser om pension i medierne får du let det indtryk, at vi danskere generelt ikke sparer nok op til pension. Vi har her i FinansNYT tidligere omtalt en analyse fra pensionsselskabet Danica, gengivet i Berlingske, der bekræfter dette billede.

Danica har regnet sig frem til at 43 % af danskere født fra 1960-69 har sparet for lidt op til pension, og det står ikke meget bedre til for senere årgange.

Pensionsselskabets beregning – så mange vil mangle pension

FødtAndel med utilstrækkelig indkomst efter 85Gennemsnitlig levealder
1960-196943 %87,7 år
1970-197941 %88,6 år
1980-198940 %89,5 år
1990-199932 %90,4 år

Kilde: Danica Pension i Nye beregninger: Tusindvis af danskere vil løbe tør for pension | Berlingske

Hvor mange sparer egentlig for lidt op?

Men står det virkelig så slemt til? Skal mere end 40 % af os genoverveje vores prioriteringer? Skal vi

  • indbetale mere til pension,
  • gå senere på pension end ønsket,
  • reducere vores forbrug,
  • eller på anden vis ændre vores økonomiske dispositioner?

I Finanshuset er vores erfaring en anden. Vi har rådgivet mange tusinde kunder de seneste 30 år om alle dele af privatøkonomien. En væsentlig del af rådgivning består i at skabe overblik og sikre, at der penge nok til det forbrug, kunden ønsker, i pensionstilværelsen. Vores erfaring er, at mere end 80 % af vores kunder kan gå på pension, når de ønsker det.

Det store flertal af vores kunder har med andre ord ikke behov for at indbetale mere på pensionsopsparingen. Mange har endda et formueoverskud efter de bliver 90 år, der kan retfærdiggøre en anden prioritering. Nogle vælger at reducere pensionsindbetaling eller anden opsparing for i stedet at øge forbrug, rejse selv eller med børn og børnebørn eller at opfylde andre ønsker.

Spar rigtigt op til pension – Finanshuset Fredensborg

Konkret individuel tilgang

Der kan være flere grunde til, at vores tal adskiller sig så markant fra tallene i Danicas analyse. Uafhængig rådgivningen indebærer en ressourcekrævende individuel gennemgang og fremskrivning af vores kunders økonomi. Vi bruger ikke generelle tommelfingerregler. Vi beregner de konkrete økonomiske behov ud fra kundens indtægter, udgifter, forbrug, formue og gæld, og vi beregner hvordan økonomien udvikler sig gennem hele pensionstilværelsen. Det kommer meget tættere på det faktiske behov, end det er muligt med en generel målsætning for pensionsindkomsten.

Vores udgangspunkt er, at et godt overblik over økonomien er helt nødvendigt, hvis du vil tage gode beslutninger. Her er pension kun et af mange forhold, du må tage stilling til, hvis du vil indrette din økonomi bedst muligt.

Er du i tvivl om du sparer nok op til pension, tilbyder vi en uforpligtende samtale med en rådgiver om, hvordan vi hjælper dig. 

Så meget skal du spare op til pension – Finanshuset Fredensborg

Fakta – Sådan regner Danica

Danicas analyse bygger på oplysninger fra 105.400 kunder, som blandt andet har oplyst, hvornår de ønsker at gå på pension.

  • Beregningen tager udgangspunkt i kundens ønskede pensionstidspunkt.
  • Målet er en pensionsindkomst på omkring 80 procent af lønindkomsten.
  • Kundens opsparing skal kunne finansiere denne indkomst frem til 85-årsalderen.
  • Ønsker kunden at gå på pension før folkepensionsalderen, skal egen opsparing også finansiere årene, før folkepensionen begynder.
  • Anden formue kan indgå. For en ejerbolig medregner Danica kun friværdi inden for en belåning på 60 procent.

Tallene viser derfor ikke alene, om danskerne har råd til deres faktiske forbrug som pensionister. De viser, om kunderne kan opretholde den anvendte pensionsindkomst frem til 85 år med deres ønskede pensionstidspunkt.

Relaterede Nyheder