Sparer du for lidt eller for meget op til pension? Overvejer du tidlig pension? Se regnestykket, der fortæller, hvor meget du skal spare op til pension.
Dit regnestykke om pension
Når du planlægger din pensionsopsparing og din nedsparing, skal du forsøge at se frem i tiden. Det er svært men ikke umuligt, og det kræver, at du kender din økonomi godt her og nu og i store træk frem i tiden.
Du kan tegne et billede af din økonomi fremover som et regnestykke. Har du ingen fornemmelse for, hvor mange penge du bruger, tjener eller sparer op i dag, bliver regnestykket meget usikkert. Men bruger du regelmæssigt tid på at holde øje med og forstå din økonomi, kan du gøre regnestykket meget præcist.
Hvornår vil du gå på pension?
Det første og måske vigtigste, du skal gøre, er at beslutte, hvornår du vil gå på pension. Det behøver ikke at være, når du kan gå på folkepension. Det kan være før eller efter. Det kan du og din eventuelle partner selv bestemme. Drømmer du om at gå tidligt på pension, er det sikkert muligt, men det kræver planlægning.
Hvis du ikke har et særligt ønske til, hvornår det skal være, bør du vælge din folkepensionsalder, det er det mest almindelige, når det kommer til stykket. I dag er er det 67 år. Vær forsigtig med at vælge et alt for tidligt pensionstidspunkt. Mange drømmer tidligt i livet om at trække sig tilbage tidligt, men de fleste vælger i praksis at gå tidligst 3 år inden folkepensionsalderen. I dag er det ved ca. 64 år, kaldet pensionsudbetalingsalderen, det tidspunkt alle pensioner med sikkerhed kan udbetales fra. Før dette tidspunkt er det ikke sikkert at alle dine løbende pensioner kan udbetales.
Er du og din partner ikke lige gamle, kan det give en forskel i valg af pensionstidspunkt, fordi de fleste vælger at gå nogenlunde samtidig med deres partner. Er din partner eksempelvis 5 år yngre end dig, er det meget almindeligt at vælge at gå på pension lidt senere, så du går ved 70 og din partner lidt tidligere ved 65 år. Der er dog forskel på alle familiers valg i disse situationer.
Det er vigtigt, at du beslutter, hvornår du vil gå på pension, fordi svaret har stor betydning for, hvordan du kommer frem til at have penge nok til resten af livet.
De sidste år, du sparer op, er de vigtigste, for her vil afkastet af din formue alt andet lige være størst. Bruger du formuen tidligt, går du glip af år med store afkast. Derfor skal spare du meget mere op for at få råd til at gå tidligt på pension. Dertil kommer, at du skal have flere reserver, jo yngre du er, når du går på pension.
Så meget skal du spare op
Hvis du vil vide, hvor meget du skal spare op for at leve, som du vil i pensionstilværelsen, kan du sætte dine egne tal ind i en ret enkel formel – selvom rentestykket kan være svært. Bemærk at alle tal skal være efter skat.
Samlet ønsket forbrugpr. år i pensionsperioden gange forventet restlevetid på pensionstidspunkt skal mindst være lig med nødvendig opsparing gange 2/3
Formlen er en tilnærmelse, men er efter min erfaring i de fleste tilfælde ret præcis, hvis du altså lever omkring 20-25 år, efter du går på pension. Der kan udarbejdes en meget præcis beregning på den nødvendige opsparing og forrentningen af denne over tid, men som tommelfingerregel så vil du have brug for 2/3-dele af den nødvendige opsparing på pensionstidspunktet – se endvidere eksempel.
Et eksempel (i nutidskroner)
| Forventet restlevetid efter 68 år | 22 år |
| Årligt samlet ønsket forbrug | 300.000 kr. |
| Behov for opsparing | 22*300.000 = 6.600.000 kr. |
| Dækket af afkast i pensionsperioden | 1/3*6.600.000 = 2.200.000 kr. |
| Behov for opsparing hvis alt forrentes | 6.600.000-2.200.000 = 4.400.000 kr. |
Faktor 2/3 indregner det afkast (1/3-del), din formue giver i pensionsperioden – 4.400.000 kr. skal altså give 2.200.000 i afkast over 22 år, svarende til ca. 4% efter skat p.a. i afkast (4.400.000 afviklet som annuitet). Har du mange tilsagnspensioner, skal denne faktor derfor hæves, og din formue på pensionstidspunktet skal derfor være større.
5 trin til en god pensionsopsparing – Finanshuset Fredensborg
Beregn dit samlede forbrug
Dit samlede forbrug består af faste og variable udgifter, som for langt hovedparten bestemmes af dine valg om bolig, bil og ønsket rådighedsbeløb.
Din nedsparing er noget andet. Nedsparingen er sagt på en let måde det omvendte af opsparingen – det vil sige, at du bruger mere end du tjener.
Din nedsparing er med andre ord, det du forventer at bruge mere, end det du tjener, mens du er på pension.
Indtægter i pensionsårene efter skat minus faste omkostninger i perioden minus variable omkostninger i perioden er lig med nedsparing i pensionsperioden
Du skal regne i nutidskroner.
Dette regnestykke er ofte den svære del af øvelsen, men det hjælper hvis du udarbejder et budget for dit første år på pension. Du vil se, at en del af dine udgifter forsvinder.
Nedsparing: Sådan gør du det rigtigt – Finanshuset Fredensborg
Estimering af indtægter som pensionist
Indtægter efter skat, kan ligeledes være svære at estimere. En rimelig tilnærmelse er, at du får 1 mio. kr. efter skat i folkepension i dit liv, og at du betaler 40 % i skat af alle øvrige pensioner. De færreste betaler topskat i pensionsperioden, men hvis du gør, skal dit estimat af skatteprocenten være højere end 40 %.
Brug www.pensionsinfo.dk til denne del af regnestykket.
Formuen i din bolig er sandsynligvis skattefri, men tjek det for en sikkerheds skyld. Det er fornuftigt at regne med en lav udvikling i værdien af boligen, men at den mindst udvikler sig med inflationen. Husk at gælden formentlig er afviklet på pensionstidspunktet.
Sådan ændres din daglige økonomi når du går på pension – Finanshuset Fredensborg
Mange slags pensionsopsparing
I en almindelig dansk husholdning vil pensionsopsparingen ofte bestå af flere af disse elementer:
- Folkepension (efter skat) – værdi efter 20 år, omkring 1,0 mio. kr. per person (grundpension).
- Andre løbende pensioner (ATP, livrenter, tilsagnspensioner, ratepensioner mv.) Udregnes som udbetaling per/år med en estimeret skat på 40 %.
- Aldersopsparinger (skat 0 %).
- Kapitalpensioner (40 % afgift).
- Frie midler.
- Friværdi i bolig (vil du bo i boligen i pensionsperioden, kan du indregne 50 % af værdien minus gæld i opsparingen).
- Værdi af andre ejendomme.
- Andre formuedele.
Jo flere af punkterne på listen du har i din økonomi, desto større værdi vil du have af at få rådgivning om dine pensionsforhold og formue.
Værktøjer til en bedre pension
Benyt disse værktøjer i forbindelse med spørgsmålene i denne artikel.
Pensionsberegner – Finanshuset Fredensborg
Budgetskema – Finanshuset Fredensborg
Test din værdi af økonomisk rådgivning – Finanshuset Fredensborg