fbpx
Nemmere finansiel rådgivning

Nemmere finansiel rådgivning

Regeringen vil gøre det lettere for dig at få uafhængig finansiel rådgivning. Rådgivere skal fremover have adgang til kunders oplysninger hos Skat.

Letter adgang til oplysninger fra Skat

Finansielle rådgiver skal nu kunne få adgang til kunders data fra Skat på linje med banker og eksempelvis nogle leasingvirksomheder. Det forudsætter naturligvis, at kunden giver sit samtykke.

Adgangen sker gennem eSkatData. Systemet leverer digitale indkomstoplysninger og årsopgørelser direkte fra Skatteforvaltningen med kundens samtykke via NemID. Rådgiver får på den måde nemt og sikkert adgang til oplysninger om klientens indkomst og den seneste tilgængelige årsopgørelse.

Lettere at få uafhængig rådgivning

Disse oplysninger er essentielle, når rådgiver skal skabe et overblik over din økonomi, og hvordan den udvikler sig fremover, så han kan give sine anbefalinger til, hvordan du indretter dig bedst muligt.

Det vil gøre det nemmere for dig som kunde at få uafhængig økonomisk rådgivning om din privatøkonomi, fordi du slipper for bøvlet med at finde skattepapirer og lønsedler frem.

Læs om rådgivning i Finanshuset i Fredensborg og hvordan det foregår

Relaterede Nyheder