Ny mulighed for lån
Ugens FiF. De nye 3,5 % realkreditobligationer fra Totalkredit kan være en attraktiv mulighed for boligejere, når dine nuværende 4 % obligationer stiger i kurs.
Hold øje med kursen
Totalkredit har netop åbnet for to nye fastforrentede 3,5 %-obligationer med henholdsvis 20 og 30 års løbetid. Disse nye 3,5 %-obligationer bliver attraktive, når de nuværende 4 %-obligationsserier kommer over kurs 100. Oplever vi et yderligere rentefald, sker det nok inden længe.
Med disse nye lån får låntagerne mulighed for at reducere deres renteudgifter betydeligt ved at omlægge eksisterende 5 %-lån. De nye 3,5 %-lån vil være mere følsomme, og selv små ændringer i renten vil få en markant indvirkning på kursen. Denne øgede følsomhed kan være en fordel, hvis renten stiger igen.