Få det rigtige realkreditlån
Nye renter på rentetilpasningslån kan påvirke dine ydelser. Se vores guide, og tjek om du skal justere dit lån for at sænke risiko eller ydelse.
Har du det rigtige realkreditlån?
Der er lige kommet nye renter på rentetilpasningslån. Har du fortsat det rigtige lån? Eller skal du sænke risiko eller ydelse?
Ved den seneste rentetilpasning steg renterne på mange F3 og F5 lån. Selvom renterne er faldet i løbet af 2024, er de stadig steget i forhold til 2022. Derfor står mange boligejere med realkreditlån til at få højere renter, når de skal omlægge deres lån.
Den dystre baggrund
Da Rusland for 3 år siden invaderede Ukraine, førte det til en markant stigning i energipriserne, inflationen nåede 10 %, og renterne steg hurtigt. Disse begivenheder præger stadig renteudviklingen.
Selvom inflationen nu er under kontrol og renterne i Danmark og EU er på vej ned igen, er de stadig ikke tilbage på niveauet fra 2022. Det er heller ikke sikkert at det kommer til ske. Den aktuelle uro i verden og Trumps politik med at føre toldkrig kan betyde højere renter i lang tid fremover.
Sådan kan Trump påvirke Danmark – Finanshuset Fredensborg
Er det tid til at omlægge dit realkreditlån?
Finanshuset forventer, at renterne i Danmark og EU vil falde, men i et langsomt tempo. Sandsynligheden for negative renter i de kommende år er lav.
Har du fået højere ydelser på dine lån eller er risikoen på hovedstolen steget bekymrende meget, bør du overveje, om du kan gøre noget anderledes. Se dine muligheder med disse to guides til at vælge nyt lån, som vi har lavet til FinansNYTs læsere.
To guides til omlægning af realkreditlån
Er det længe siden, du optog dit lån – eksempelvis mere end 10 år siden, kan afdragsfriheden på dit lån være udløbet, og bidragssatsen kan være forældet. Tjek derfor de to guides, og kontakt din rådgiver i Finanshuset, hvis du har brug for yderligere vejledning.