fbpx
Sådan kan Trump påvirke Danmark 

Sådan kan Trump påvirke Danmark 

Hvordan kan Trumps politik påvirke Danmark og din privatøkonomi i de kommende år? Her er 5 ting, der sandsynligvis vil påvirke din og Danmarks økonomi. 

Aktiemarked reagerer behersket 

Sjældent har forventningerne til en tale været så store, som det var tilfældet med Trumps indsættelsestale mandag. Han var dog meget upræcis i sine udmeldinger, så det er vigtigere at følge, hvad han rent faktisk gør. Det gør finansmarkederne, og de reagerede generelt ikke negativt. Danske aktier steg en lille smule tirsdag efter fald mandag, mens reaktionen på verdensmarkederne også var behersket.  

OMXC25 1-21, januar 2025. Kilde: OMXC25 | Nordnet 

MSCI WORLD Index, 1-21 januar 2025. Kilde: MSCI World Index 

Dow Jones S&P 500, 1-21 januar 2025. Kilde: S&P 500® | S&P Dow Jones Indices 

Der kan dog stadig ske meget på finansmarkederne, men den beherskede reaktion tyder på, at markedets forventninger blev indfriet. Derfor kom der ikke kraftige udsving i kurserne, der kan indikere, at en korrektion er på vej på kort sigt. Vi må dog forvente, at danske aktier går ind i en periode med mange udsving i kurserne. 

5 konsekvenser af Trumps politik 

Trumps indtræden som præsident i USA vil påvirke verden og dermed din privatøkonomi på mange måder. Jeg gennemgår her 5 områder: den grønne opstilling, inflationen, verdenshandlen, verdensordenen og forsvarsudgifterne 

1. Den grønne omstilling 

Danmark satser på den grønne omstilling, men når verdens største økonomi melder sig ud af Paris-aftalen og COP-forhandlingerne, må vi se langt efter udfasning af fossile brændstoffer.  

Usikkerheden om den grønne omstilling, og hvor galt det går, er vokset efter Trumps meget følelsesmæssige – ja helt patetiske udmelding ”Drill! Baby, drill!” Det skete tidligt i talen, og det virkede som om, han havde glædet sig som et lille barn til at sige disse ord. Alvoren i budskabet er dog ikke for børn: USA vil udnytte sine oliereserver maksimalt og fylde statskassen op med pengene. 

Selv hvis Trump kun sidder i 4 år endnu (og det siger forfatningen, men man ved jo ikke hvad der kan ske), står J. D. Vance og Elon Musk eller andre klar til at videreføre hans linje om 4 år. Derfor må vi regne med, at rækkevidden af Trumps beslutninger nu får konsekvenser, der rækker længere end 4 år frem. Der er tale om et regimeskifte i USA og den gamle garde hos republikanerne. I Danmark må vi håbe på, at Europa holder fast i ambitionerne om grøn omstilling og udfasning af fossile brændsler, men desværre er der også her mere fokus på forsyning end på omstilling. Det bliver en svær tid for grøn omstilling. 

Nogle grønne aktier får et skub mod afgrunden med Trumps udmelding, og vi må forvente, at indtjeningen på grønne aktier falder. Der var dog ikke noget nyt i denne del af talen, nu er vi bare helt sikre på, at han vil gøre, hvad han har sagt tidligere. Bidens Green Deal (IRA) bliver rullet tilbage, og alle internationale aftaler om grøn omstilling er annulleret. 

Energisektoren vil blive disruptet/forstyrret af denne udvikling, og priserne på olie og gas vil formentlig falde hvis verdensmarkedet oversvømmet af ny produktion fra USA på lidt længere sigt. Lavere energipriser afhænger dog af OPEC-landene også, hvorfor det kan blive en meget volatil periode. Hvis priserne falder på olie og gas, vil denne udvikling dæmpe inflationen. 

Trump-pessimismen breder sig  – Finanshuset Fredensborg

2. Inflationen 

Bekæmpelse af inflation er en vigtig opgave for Trump og hans administration, da det objektivt er blevet meget dyrere at leve for almindelige mennesker i USA, men der er ingen udmeldinger om, hvordan det skal ske. Almindeligvis indebærer inflationsbekæmpelse, at nationalbanken (FED) sænker renterne, men efter Trumps tale vil de stige, når nye højere toldsatser presser priserne i vejret.  

Der er også stor risiko for overophedning af økonomien med de lovede finanspolitiske lempelser (”amerikansk guldalder”). Handelskrige vil altså øge inflationspresset og det kan føre til faldende forbrug. Lavere energipriser vil trække den anden vej. 

Trump giver altså modstridende udmeldinger i sin tale, og det er svært at se, hvordan han kan gennemføre begge dele på en gang. Efter min bedste vurdering er det umuligt, da USA ikke kan producere alt selv.  

Finansmarkederne vinder jo altid, så Trump må, som jeg ser det, i sidste ende vælge mellem lav inflation eller handelskrig. En handelskrig med højere toldsatser vil betyde højere priser på andre landes varer i USA, og at de andre lande jo gør det samme med varer, som USA eksporterer. 

Trump kan selvfølgelig vælge udelukkende at bruge handelskrig på kort sigt som våben i forhandlingerne med EU, Kina, Mexico, Canada og andre lande. Men selvom USA er stort, er resten af verden større, EU har eksempelvis næsten 500 mio. indbyggere, som også køber amerikanske varer. 

Det er min vurdering, at Kina så vil fokusere på det lange perspektiv og skruer ned for samhandlen med USA samt ikke mindst ophøre med at købe amerikanske statsobligationer – og måske sælger ud af beholdningen, hvilket også vil presse renterne i vejret. Jeg gætter også på, at Mexico og Canada, som er dybt afhængige af det amerikanske marked, hurtigt finder en ny balance i samhandlen med USA.  

EU kommer sandsynligvis til at købe rigtig meget naturgas (LNG) fra USA, og den store kamp ved siden af dette vil stå om automobilindustrien samt ikke mindst reguleringen af tech-giganterne i EU. Det vil gå ud over den grønne omstilling. Europas (især Frankrigs og Tysklands) fremstilling af biler betyder for meget for EU’s industri til, at disse skal ud i en større krise på kort sigt.  

Der er tilmed parlamentsvalg i Tyskland den 23. februar, og Frankrig er i en meget ustabil politisk situation, hvorfor alt er oppe i luften i EU pt. Danmark overtager formandskabet i EU til sommer, det skal nok blive interessant. 

En stigende rente i USA kan trække kapital ud af Europa, fordi EU må forventes at beskytte Euroen og de stabile kapitalmarkeder med effektiv inflationsbekæmpelse. Det sidste kan blive svært på kort sigt, så rentesænkningerne, der har været i gang i et stykke tid, kan gå i stå i de kommende 6-12 måneder. Jeg vil gætte på, at der hurtigt opstår sig en ny balance, og at renterne i EU bliver sænket igen i eftersommeren. 

Alt dette vil påvirke din privatøkonomi – om effekten bliver stor eller lille er stadig usikkert. Jeg vender tilbage til dette emne i månederne fremover. 

10 ting kan ændre privatøkonomien i 2025 – Finanshuset Fredensborg

3. Verdenshandlen 

Den største usikkerhed for Danmark og danskerne, som Trump skaber med sine taler mandag, er nok i forhold til verdenshandlen. Danskernes jobsikkerhed afhænger af, at danske virksomheder kan sælge deres varer mange steder i verden. Handelskrige og protektionisme i USA, EU, Kina eller andre store lande går hårdest ud over de lande, der er mest afhængige af udenrigshandel, og det er Danmark i høj grad. 

Skaber dette tvivl om jobsikkerheden, skaber det yderligere usikkerhed om danskernes privatøkonomi, som kan få forbruget til at falde, og det kan sætte gang i en lavkonjunktur.  

Det er ikke sikkert, at det går så galt. Jeg tror det ikke, men efter at have hørt Trumps og Musks taler i går, er jeg mindre sikker. Der var for meget patos og for lidt forsoning. De mener det, når de siger America First!  

Det værste er, at mange lande og regeringer i Europa står klar med deres udgave af samme budskab, prima la Italia, Deutchland zuerst og la France d’abord. Det er værst, fordi det betyder, at Danmark vil komme sidst eller langt nede i rækken. 

Det sætter dig i en usikker situation, hvis du arbejder i en virksomhed med en stor omsætning fra eksport. Manglende jobsikkerhed har negativ effekt på privatøkonomierne og investeringerne i Danmark og skaber usikkerhed på boligmarkedet. Godt at dansk økonomi generelt er godt polstret i øjeblikket – så vi har noget at stå imod med. 

Danmark kan blive ramt af MAGA  – Finanshuset Fredensborg

4. Verdensordenen 

Trump har meldt USA ud af alle internationale forsamlinger, hvis vi skal tro det, han sagde i indsættelsestalen. Spørgsmålet er, om han også mener NATO og FN. Det vil være at gå meget langt, fordi USA også kontrollerer verden gennem disse organisationer. Det er dog sikkert, at Trump vil true med det.  

Som leder af USA, den suverænt stærkest militære magt i verden, vil Trump skabe en ny verdensorden. Den skal skabes med frygt og tvang i forhandlinger, som han selv har gjort det som forretningsmand. Han har faktisk aldrig vundet en kamp på fair og lige vilkår, siger hans modstandere om ham. Han vil nu “hævne” sig på verdens øvrige lande, på sit eget embedsapparat og det gamle system i USA, som forventeligt alle bliver rystet i deres grundvold. Ingen skal føle sig sikker de kommende 4 år – det er hans forhandlingsstrategi. 

Danmark og danske virksomheder er afhængige af den gældende verdensorden, hvor Trump eksempelvis ikke bare kan tage Grønland. Han kan ikke bare lige tage Panama eller for den sags skyld Canada, uden samtidig at acceptere, hvad Putin gør i Ukraine, og det Putin måske gør næste gang i de baltiske lande, Polen eller Bulgarien. 

Den eksisterende verdensorden er sikret i internationale organisationer, som NATO, FN, Europarådet, IPU, OSCE, Arktisk råd, Nordisk råd osv. Nedbrydning af disse institutioner vil skabe stor usikker i Danmark, Europa og verden. Fred vil ikke længere være udgangspunktet. Frihed vil ikke længere være en naturlig rettighed. Velstand vil ikke længere være forventeligt. 

Derfor vil Trumps nye verdensorden få langsigtede negative konsekvenser for udviklingen i det danske velfærdssamfund. 

Globalt indeks slog danske aktier  – Finanshuset Fredensborg

5. Forsvarsudgifter 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Trump vil have alle NATO-lande til at betale mere, hvis USA skal bidrage til at beskytte dem. Han sagde direkte i indsættelsestalen, at han ikke vil blande sig i krige rundt omkring i verden, hvis det ikke er godt for USA og sætter “America First”.  

Man må hermed forstå, at det kommer til at koste i “beskyttelsespenge” at have med USA’s militær at gøre. Og har USA en strategisk interesse i en konflikt, så skal lande ikke regne med at blive spurgt om lov. Her er truslen mod Grønland meget direkte, da Trump har sagt at Grønland er strategisk vigtig for USA. 

Under alle omstændigheder skal de danske forsvarsudgifter stige de kommende år, og hvis Danmark skal have råd til at beskytte Grønland, så er 4-5 % af BNP til forsvaret ikke urealistisk (50-75 mia. kr. om året). Sandsynligvis må Grønland (og Danmark) betale for beskyttelse med uddeling af Grønlands naturressourcer til USA ud over dette. Spørgsmålet er, hvad det betyder for Danmark og Grønland og forholdet mellem de to lande fremover. 

Forsvarsudgifter på op til 5 % af BNP vil gøre Danmarks økonomiske råderum meget negativt, og betyde enten besparelser eller højere skat. Mit gæt er, at det bliver besparelser, omlægninger og prioritering. 

Lyspunkter 

Som det fremgår, er udsigterne for Danmark og danskerne (og resten af verden) temmelig dystre efter talerne fra Trump og Musk. Det var dog positivt, at der ikke var mange overraskelser i talerne og retorikken, samt at Trump ikke kan gøre det hele på en gang.  

Det er også værd at bemærke, at Trump sandsynligvis holder skarpt øje med aktiekurserne i SP500-indekset med de største aktier, for han har selv meget at miste, hvis kurserne falder generelt. Han handler typisk altid ud fra sin egeninteresse, og ofte så det tilgodeser hans økonomiske interesser. Der er trods alt en form for sikkerhed i, at han næppe vil gøre noget, der skader hans pengepung. 

Frygt ikke Trump – Finanshuset Fredensborg 

Relaterede Nyheder