fbpx
Danmark kan blive ramt af MAGA 

Danmark kan blive ramt af MAGA 

Finansmarked reagerer behersket i på USA-valg – men der er mere i vente. Danmark og EU må forvente told på eksporten til USA. Hvad betyder det for din økonomi? 

Behersket reaktion

Det første par uger med Trump som president elect har vist, at finansmarkederne havde forudset udfaldet af præsidentvalget. Vi har set en korrektion på de grønne aktier, som forudsagt, hvor Vestas, Ørsted og andre grønne virksomheder viste store kursfald. Samtidig steg volatiliteten i markedet, og Trumps venner lå i plus – Tesla-aktien er eksempelvis steget kraftigt.

Et par dage efter valget sænkede den amerikanske nationalbank, FED, som ventet renten, og det hjalp også aktiekurserne en smule. Alt i alt har der dog ikke været afgørende ændringer i aktiemarkedet, men djævlen er som bekendt i detaljen.

Løfter om told

Et af Trumps klareste valgløfter var, at han vil rette op på USA’s handelsunderskud i forhold til en række lande. Han vil indføre told på varer fra lande, der eksporterer mere end de importerer fra USA, og her ligger Danmark i den øvre ende.

USA’s handelspartnere efter gennemsnitlig handelsbalance samt størrelse og over-/underskud i samhandel med USA. Udvalgte lande markeret i mio US$. Kilde: How to survive a trade war with the United States – Financial Times

De små lande i oversigten bliver næppe sanktioneret, mens de store lande må forvente at blive ramt. EU-lande fylder godt i samhandlen – her er Tyskland et af de lande, der må forvente særlig opmærksomhed fra Trump.

Danmark bliver ramt både direkte og indirekte af de toldsanktioner som mange forventer, at han sætter i værk som noget af det første, efter han er indsat som præsident. Og Trump er væsentligt bedre forberedt på sit præsidentskab end han var i sin første periode.

Frygt ikke Trump – Finanshuset Fredensborg 

Danmark højt på Trumps hitliste

For at vise, hvilke lande der er i Trumps sigtekorn, når han taler om told og tariffer, har Financial Times udarbejdet et MAGA-indeks (Measure of American Goods Advantage). Du kan se et udvalg fra indekset uden de allermindste lande sidst i artiklen.

Danmark ligger højt på Maga-indekset med et indeks på 54 – kun 5 pladser under Kina. Danmarks handelsoverskud overfor USA er 26 mia. dollar om året. USA er Danmarks største samhandelspartner fulgt af Tyskland som nummer to. Danske virksomheder bliver derfor ramt både direkte og indirekte, hvis USA øger toldsatserne.

Læg mærke til at USA har de største nominelle handelsunderskud i forhold til lande som Kina, Canada og Mexico, også selvom de to sidste lande eksempelvis har faste handelsaftaler med USA. Ser vi bort fra de små lande, har Danmark og Irland det største relative handelsoverskud i forhold til USA. 

Forhandlinger om told

Der forestår naturligvis bilaterale forhandlinger med USA. Det bliver interessant at følge, hvordan EU håndterer det. I 2017 sendte EU daværende formand for kommissionen Jean-Claude Junker, for at forhandle en aftale, og han gjorde det godt. Aftalen blev, at EU købte flere sojabønner og gas, og den truende handelskrig mellem USA og EU blev afværget.

Løsningen i denne omgang bliver sandsynligvis noget af samme skuffe. EU sender en fælles repræsentant, der kan forhandle en samlet løsning hjem. Jeg gætter på, at køb af forsvars- og våbensystemer vil indgå i regnestykket. Bilindustrien bliver en hård nød at knække, og EU vil presse på med “mekanismen for CO2-grænsetilpasning” CBAM, der bliver indført næste år, hvor Danmark er formand for EU. CBAM er en told, som skal sikre lige konkurrence for europæiske virksomheder, der betaler for CO2-udslip.

En del af de 2-3 % af BNP Danmark ifølge Natoaftalen skal bruge til at genopbygge forsvaret i de kommende år, skal alligevel bruges i USA. Der er dog langt op til de 26 mia. kr., som er Danmarks handelsoverskud i forhold til USA. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at udgå straftold fra USA og Trump.

Første skridt må være, at EU (og Danmark) går i dialog med Trump-administrationen. Der er faldet mange hårde ord fra europæiske ledere før og under valgkampen, og Trump er ret nærtagende og husker som en elefant. Det gør ikke dialogen lettere.

Spørgsmålet om told vil hjemsøge finansmarkederne det kommende år med betydelig risiko, der vil påvirke nogle brancher mere end andre. Den grønne industri mærkede allerede i sidste uge, at Trump vandt valget, og at han vil satse på olie- og gasproduktion. I denne uge begynder COP29 i Baku i Aserbajdsjan, og selvom USA deltager, vil de formentlig nøjes med at holde sig baggrunden og i øvrigt afvise at finansiere andre landes grønne investeringer.

Danmarks økonomi i top i EU – Finanshuset Fredensborg 

Effekten af Trump

Usikkerheden om danske virksomheders muligheder vil formentlig påvirke jobmarkedet negativt, og beskæftigelsen vil sandsynligvis falde, hvilket typisk er dårligt for forbruget. Det private forbrug vil falde og opsparingen stige på kort sigt, hvilket taler for lav vækst og recession i EU og Danmark de kommende år.

Det vil presse den europæiske rente nedad. Denne vurdering er dog relativ. Hvis inflationen stiger som følge af højere priser på grund af told og andre forhold i som f.eks. flaskehalse i forsyningskæder på verdensmarkedet, vil det give et pres opad på renten. Vi står derfor overfor en meget usikker situation på rentemarkederne. Det er dog min vurdering, at renterne fortsat vil falde fremover, men i et lavere tempo.

Trumps retorik vil påvirke aktiemarkederne. Negative forventninger vil presse Euroen og europæiske aktier, mens dollaren og amerikanske aktier vil få ny luft på kort sigt. Det har vi allerede set.

Men USA er ikke usårlig, selvom Trump gerne vil fremstille det sådan. Statsunderskuddet skal ned, og det betyder højere skatter og lavere udgifter – eller flere indtægter. Det første har Trump udelukket, og det sidste er svært at se på kort sigt. Tilbage står lavere udgifter og besparelser i den offentlige sektor. Det bliver spændende at se, hvordan amerikanerne reagerer på det.

Ny situation – også efter Trump

Tilsammen kan det betyde, at du må se en fremtid i møde, hvor både indkomst og vækst i formuen bliver mindre end hidtil. Efter min vurdering er danskerne så godt polstret efter mange års optur, at selv med 4 års Trump-tørke skal det nok gå, hvis du håndterer din opsparing forsigtigt og klogt.

Vi må nok forvente, at det økonomiske regime, Trump indfører, ikke bliver ændret væsentligt, når en ny præsident træder til om 4 år. De forandringer Trump laver fortsætter også om 4 år.

Den fremtid må du indrette dig på. Jeg følger udviklingen tæt i de kommende måneder og følger løbende op med flere analyser.

Dansk økonomi er stadig stærk – Finanshuset Fredensborg


MAGA-indekset

Udvalg fra MAGA-indekset med USA’s samhandelspartnere med en samlet handel større end 10 mia. US$.

Partner  Gennemsnitlig handels-balance Samlet handel MAGA-score 
Cambodia -28,14 30,55 92,1 
Slovak Republic -15,82 17,92 88,3 
Vietnam -294,95 359,62 82,02 
Sri Lanka -8,16 10,32 79,02 
Iraq -14,97 20,02 74,75 
Ireland -183,27 261,4 70,11 
Russian Federation -50,56 76,53 66,06 
Thailand -113,20 192,12 58,92 
Bangladesh -19,94 33,93 58,77 
Austria -33,36 57,51 58,01 
China -1144,83 2003,93 57,13 
Finland -15,17 27,07 56,05 
Malaysia -114,30 205,84 55,53 
Denmark -26,24 48,59 54 
Indonesia -60,62 114,38 53 
Italy -116,87 254,96 45,84 
Sweden -28,56 63,55 44,94 
Hungary -12,60 28,39 44,37 
South Africa -25,45 58,39 43,58 
Switzerland -120,33 278,01 43,28 
Romania -5,52 12,88 42,87 
Nicaragua -8,24 20,46 40,28 
Portugal -8,93 22,43 39,81 
Germany -211,48 600,52 35,22 
India -106,72 336,43 31,72 
Japan -196,96 635,67 30,98 
Pakistan -6,70 26 25,78 
Philippines -16,64 69,28 24,01 
Norway -6,85 29,38 23,31 
Korea, Rep. -109,51 486,41 22,51 
Ecuador -8,92 43,23 20,62 
Israel -19,22 93,7 20,51 
France -48,77 260,53 18,72 
Trinidad and Tobago -3,95 21,35 18,51 
Mexico -362,89 1989,91 18,24 
Poland -9,41 53,73 17,51 
Saudi Arabia -13,72 81,48 16,84 
New Zealand -4,08 26,25 15,56 
Lithuania -1,59 11,09 14,35 
Turkey -12,35 86,14 14,33 
Canada -169,89 2003,56 8,48 
Greece -0,59 10,89 5,46 
Spain -4,27 115,09 3,71 
Costa Rica 0,00 43,15 0,01 
Nigeria 0,02 20,04 -0,09 
Colombia 4,65 93,53 -4,97 
United Kingdom 25,13 370,2 -6,79 
Singapore 15,84 202,08 -7,84 
Ukraine 0,91 10,71 -8,5 
Honduras 2,96 34,74 -8,52 
Chile 9,76 97,11 -10,05 
Brazil 36,87 234,14 -15,75 
Belgium 26,42 167,17 -15,8 
Peru 9,14 54,21 -16,85 
El Salvador 4,10 19,41 -21,13 
Argentina 9,48 43,6 -21,74 
Qatar 3,51 15,79 -22,2 
Guatemala 9,05 39,13 -23,13 
Dominican Republic 12,87 50,94 -25,26 
Netherlands 71,90 272,02 -26,43 
Australia 37,39 122,8 -30,45 
Egypt, Arab Rep. 8,25 25,95 -31,77 
Morocco 4,34 12,8 -33,89 
Kuwait 4,80 12,6 -38,14 
United Arab Emirates 35,92 69,45 -51,72 
Bahamas, The 8,84 13,9 -63,65 
Hong Kong, China 62,40 96,76 -64,49 
Panama 24,02 28,11 -85,46 

Kilde: How to survive a trade war with the United States  –  Financial Times 

Relaterede Nyheder