Overvej at omlægge dit F5-lån
Nationalbanken hævede den korte rente i sidste uge. Renterne på korte rentetilpasningslån fulgte med. Hvad betyder det for ydelserne, og skal du omlægge dit F5-lån nu?
Rentestigning stiller spørgsmål til dine lån
Analyse. De korte renter stiger, fordi Nationalbanken skal bekæmpe inflationen. Lykkes det, falder inflationen tilbage i et mere normalt leje. De seneste rentestigninger har allerede virket, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt, eller om der skal flere rentestigninger til.
Den danske krone er meget stærk, og det samme er tiltroen til dansk økonomi. Derfor hævede Nationalbanken ikke renten lige så meget som ECB (den Europæiske CentralBank). Alligevel er de korte renter i Danmark steget (se tabellerne herunder). I lyset af dette bør du overveje, om du har den rigtige rente på dit realkreditlån lige nu.
Så meget stiger rentetilpasningslån
F1-lån
F1 med afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | -0,02 | 3510 | 2880 |
Kommende | 3,6 | 4270 | 1640 |
Forskel | 760 | -1240 |
F1 uden afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | -0,02 | 810 | |
Kommende | 3,6 | 2810 | |
Forskel | 2000 |
F3-lån
F3 med afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | -0,37 | 3620 | 3240 |
Kommende år | 3,28 | 4330 | 1930 |
Forskel | 710 | -1310 |
F3 uden afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | -0,37 | 560 | |
Kommende | 3,28 | 2580 | |
Forskel | 2020 |
F5-lån
F5 med afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | 0,62 | 3900 | 3080 |
Kommende | 3,26 | 4440 | 2170 |
Forskel | 540 | -910 |
F5 uden afdrag | Rente | Ydelse | Afdrag |
Nuværende | 0,62 | 990 | |
Kommende | 3,26 | 2450 | |
Forskel | 1460 |
Ydelsen efter skat på F1 beregnet med restløbetid på 29 år, F3 med en restløbetid på 27 år og F5 med en restløbetid 25 år. Alle med udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. Kilde: Finans/ Nordea Kredit
Skal du omlægge dit F5-lån nu?
Finanshusets analyse af situationen er, at inflationen sandsynligvis kommer under kontrol i løbet af de kommende 12-18 måneder. Lander inflationen på 3-4 %, falder de korte renter formodentlig til 1½-2 % til den tid. I så fald vil det være ærgerligt at have 5-årig rentetilpasning. Du har derfor god grund til at overveje, om du skal omlægge dit F5-lån til F3 eller F1. Kontakt derfor i din rådgiver, hvis du har et F5-lån, der skal refinansieres i den kommende periode.
Guide til omlægning af realkreditlån – Finanshuset Fredensborg