Uge 07 - 2021 

Corona ændrer dit forbrug

Coronakrise og nedlukning giver forbrugere verden over nye vaner. Det får konsekvenser for virksomheder og aktiemarkeder verden over.

Forbrugernes magt

Forbrugerne har magt. De afgør liv eller død på aktiemarkederne, og der er ingen nåde. Når forbrugeradfærden skifter kan det gå meget hurtigt. Det har konsekvenser for aktiekurserne, og når markeder disruptes og virksomheder ikke reagerer hurtigt nok, går de konkurs.

Corona og forbrugeradfærd

Kriser ændrer forbrugernes adfærd. Det har vi set gang på gang, efter 9/11, dot-com-krisen og ikke mindst finanskrisen. Vi har dog aldrig før set, verdensøkonomien bremse så hårdt op, som det er sket under coronakrisen. Derfor ved vi ikke, om den bliver værre eller bedre end andre kriser.

Det er nok mest sandsynligt, at Coronakrisen bliver værre. Men indtil videre er forventningen, at vi klarer den, fordi genåbningen vil gå hurtigt, og det opsparede forbrug vil komme på én gang som ketchup ud af flasken.

Det er dog langt fra sikkert at det vil gå sådan, og hvis det gør, er det værd at holde øje med ændrede forbrugsmønstre.

Det kan være svært at ændre forbrugsvaner, men har vi først været nødt til at ændre adfærd i et stykke tid, vil der givetvis være områder, hvor vi ikke finder tilbage i de gamle mønstre.

5 råd til din privatøkonomi i en krisetid

Tid er en mangelvare

Tid er en knap faktor for mange familier – der er simpelthen for meget at gøre i en travl hverdag. Det gælder især for børnefamilier. Under nedlukningen har mange familier oplevet at få mere tid til hinanden, børn og børnebørn. Det har måske været et wakeupcall, der får mange familier til at prioritere anderledes fremover.

Nedlukningen har vist, at vi kan ændre vores adfærd på en række områder, der giver os mere tid til hinanden. Det kan få konsekvenser for virksomheder og samfund.

Mere hjemmearbejde

Ikke alle arbejdsopgaver kan klares som hjemmearbejde, nogle kan ikke løses alene eller via computeren. Ikke desto mindre vil virksomheder, der sørger for at medarbejderne så vidt muligt arbejder hjemmefra kunne reducere deres faste udgifter til eksempelvis husleje. Behovet for areal til arbejdspladser falder, når medarbejderne arbejder hjemmefra en del af tiden.

Det betyder så til gengæld at erhvervsudlejning kan få lidt svære tider.

Udviklingen vil dog være til gavn for den grønne udvikling af samfundet. Mindre persontransport vil bidrage betydeligt til at sænke CO2-udledningen. Til gengæld vil det gå ud over bilproducenterne, hvis familierne kan nøjes med eksempelvis 1,5 i stedet for 2 biler.

Arbejde mindre

Mange har oplevet, at nedlukning og hjemmearbejde har mindsket deres stress og forbedret deres livskvalitet. Det kan betyde at mange indretter sig anderledes fremover for at få en bedre balance mellem arbejde og fritid. Efter et stressforløb er man villig til at gå langt for at undgå at komme i en situation med stress igen.

Det kan betyde, at der kommer større fokus på work-life-balance, end vi har set tidligere, når samfundet åbner igen. Nogle vælger måske at arbejde færre timer om dagen, og i stedet blive nogle år længere på arbejdsmarkedet, inden de går på pension.

De finansielle produkter må tilpasses til disse nye ønsker, og kun de finansielle udbydere, der kan det, får succes. Der skal fokuseres mere på planlægning af forholdet mellem opsparing og forbrug gennem livet, hvilket kræver nye IT-løsninger, og at medarbejderne opkvalificeres.

Få råd til tidlig pension

Arbejde tættere på hjemmet

Tendensen mod, at flere og flere flytter til de større byer, vi har set i de seneste 20 år, er gået i stå. Familier flytter nu ud af byerne til forstæderne eller på landet.

Det skyldes til dels et ønsker om at bo nær arbejdspladsen, eller hvor der er gode transportmuligheder til og fra arbejde. Mange ser den tid, de bruger på transport, som spildtid, hvor de kunne være sammen med familien.

En naturlig forlængelse af dette mønster indebærer ønsker om, at plejekrævende forældre kan bo i nærheden.

Disse ændringer påvirker efterspørgslen på boliger, og hvordan og hvor meget vi transporterer os.

Flere indkøb på nettet

Coronakrisen har vist, at indkøb og forbrug kan ske online, og er logistisk muligt i stor stil. Du behøver ikke at gå i fysiske butikker for at handle. Det varsler svære tider for detailhandlen og butiksudlejning. Strøget er ikke det samme om 10 år.

Du kan også købe dine dagligvarer online, og du kan spare timer hver uge på at købe ind i webbutikkerne, som du kan bruge med familien i stedet.

Flere fælles opgaver i hjemmet

Der er selvfølgelig stor forskel på hvad man kan og ikke kan. Alligevel har eksempelvis byggemarkeder haft gode tider under coronakrisen. Det tyder på, at den ekstra tid man har fået som følge af hjemmearbejde og lock down ikke er brugt i sofaen. Meget tyder på at tiden bliver brugt på familieopgaver som leg, bagning, madlavning, haven, huset eller på at komme i form på cykel eller i løbeskoene mv.

Prioritering af bolig, husholdning og personligt velvære har givet større fokus og bevidsthed om, hvad der er godt for dig og dine børn. Mange har måske også opdaget, af at for meget tid sammen heller ikke er godt.

Større bevidsthed om disse ting vil helt sikkert afspejle sig i forbrug og almindelig indkøbsadfærd.

Flere serviceydelser i hjemmet

Ønsket om mere tid med familien kan også give stigende efterspørgsel efter serviceydelser i hjemmet.

Der er et behov for, rengøring, vinduespudsning, havehjælp, au-pair eller en fast tilknyttet altmuligmand for dem, der ikke selv ønsker at løse opgaver. Det frigør tid til familien eller de aktiviteter, der er vigtige for dig. Hjælp til disse opgaver kan også være vigtigt for at undgå, at din hverdag bliver stresset.

Det giver ikke mening at arbejde så meget, at du bliver stresset, for at få råd til skiferie og sommerferie i udlandet for at stresse af. Det er måske bedre at skære ned på forbruget, arbejde mindre og bruge penge på serviceydelser, der hjælper dig i dagligdagen.

Større fradrag for service i hjemmet

Deleøkonomi

Fokus på samvær frem for arbejde og forbrug, som beskrevet ovenfor, har den fordel. at det gør det muligt at begrænse forbruget af store anskaffelser. Det kan eksempelvis ske ved at dele bil eller andre større kapitalvarer med andre. Det mindsker presset på din økonomi, men det er dårligt nyt for producenter

Et øget fokus på de sociale fællesskaber, der skaber rum for en mere afslappet tilværelse, kalder på nye måder at organiserer bolig og opgaver i hjemmet. Det kan være i bofællesskaber med fællesspisning og fælles vedligeholdelse af boligen som f.eks. reparationer og havearbejde. På den måde kan du minimere tidsforbruget på de løbende opgaver omkring boligen, der sætter dig bedre i stand til at leve det liv du gerne vil leve.

Det vil ændre boligmønstrene, for dem der ønsker det f.eks. i storfamilieboliger eller andet.

Lavere faste udgifter

Faste udgifter er de forpligtelser du påtager dig for at nå dine ønsker om bolig, ferie, børn mm. Hvis du ønsker et mindre stressfyldt liv med mere tid til familien, skal du være mere bevidst om din privatøkonomi og fokusere på at nedbringe dine faste udgifter. Det handler om at prioritere, hvad der er vigtigst for dig.

Færre udlandsrejser

Coronakrise og nedlukninger har fået mange familier til at overveje at købe et sommerhus eller en feriebolig, og mange har handlet på det. Det vil givet påvirke lysten til at rejse udenlands i årene fremover. Ikke alle men mange vil rejse mindre, og derfor går turismeindustrien en svær tid i møde.

Flere oplevelser tæt på hjemmet

Sommeren 2020 viste, hvordan danskerne reagerer efter en periode med Corona-nedlukning. Der var en tydelig ketchupeffekt på kulturoplevelser og restauranter og caféer havde en god sommer.

Der er grund til at tro, at det samme vil ske igen i år. Her er der tale om udskudt forbrug nærmere end ændret forbrug. Måske vil behovet for oplevelser endda blive endnu større, fordi vi nu har prøvet at undvære dem. Derfor er god grund til at tro, at vi vil efterspørge mere kultur og idræt i fremtiden.

Forbrugsændringer sætter spor i aktiemarkedet

Coronakrisen kan få virkninger på mange flere, end de nævnte områder, og der vil være stor forskel fra land til land. De beskrevne tendenser vil sandsynligvis vise sig i forbrugeradfærden i Danmark.

Mulige og faktiske ændringer i forbrugeradfærden analyseres løbende og vil påvirke forventningerne på aktiemarkederne. Det ses faktisk allerede som stigninger i tech-aktier, grønne aktier samt sundhedsaktier og som fravær af stigninger i luftfart, transport og old-tech.

Få et bedre afkast med uafhængig investeringsrådgivning

feb 17th, 2021 | Tags: , , , ,