Ugens FiF. Gammel gæld indgået inden I bliver gift kan få store konsekvenser, hvis I skal skilles. Undgå at skulle betale af på din partners gamle gæld ved skilsmisse
Undgå din ægtefælles gæld ved skilsmisse
Er du gift og har formuefællesskab, risikerer du at hænge på din ægtefællens gæld ved skilsmisse. Det kan du undgå med en ægtepagt.
Har du eller din ægtefælle en større gæld med ind i ægteskabet, hæfter den anden ægtefællen ikke for denne gæld. Men det kan få store konsekvenser, hvis I skal skilles.
Hvis I bliver skilt, deles boet ved, at jeres bodele gøres op hver for sig ved at opgøre hver ægtefælles værdier og fratrække deres gæld.
Er eksempelvis din bodel positiv og din ægtefælles bodel negativ, deles din positive bodel i to, mens din partners negative bodel ikke deles.
Dermed skal du dele din bodel med din nu tidligere partner uden at få del i aktiverne i din partners bodel.
Gæld ved skilsmisse
Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld, hvis de har formuefællesskab. Men faktisk kan din ægtefælles kreditorer kun gøre krav gældende over for dig, hvis I begge har skrevet under som debitorer.
Til gengæld kan din ægtefælles gæld få stor betydning, hvis I skal skilles. Ved en skilsmisse deles boet ved, at ægtefællernes bodel gøres op hver for sig. Det sker ved at opgøre hver ægtefælles værdier og fratrække deres gæld.
Er begge bodele positive, lægges værdien af de to bodele sammen og deles med to.
Er den ene ægtefælles bodel derimod negativ, mens den anden ægtefælles bodel er positiv, deles den positive bodel i to. Derimod deles hverken gæld eller aktiver i den negative bodel. Det betyder, at ægtefællen med negativ bodel får en større del af boet end ægtefællen med positiv bodel.
Sådan sikrer du økonomien med et testamente
Betydningen af gæld ved skilsmisse – et eksempel
Louise og Jesper skal skilles. De har formuefællesskab i ægteskabet og ejer et hus sammen. Jesper har en betydelig spillegæld til forskellige kreditkortselskaber fra før de blev gift.
Når alle værdier er gjort op, har Louise og Jesper hver ca. 1 million kr. i aktiver. Jesper har desuden sin spillegæld på 1 million kr. Da Louise ingen gæld har, deles hendes bodel, og hun skal derfor aflevere 500.000 kr. til Jesper. Den samlede værdi af Jespers bodel går i nul og skal derfor ikke deles, så han skal ikke aflevere noget til Louise.
Derfor ender Jesper med at få 1,5 millioner, når fællesboet er gjort op mens Louise får 500.000 kr. Louise kommer dermed i praksis til at betale halvdelen af Jespers spillegæld, selvom hun teknisk set ikke hæfter for den. På den måde bliver Jesper i realiteten belønnet for at have gæld, mens Louise i praksis bliver straffet for Jespers gæld, fordi de har formuefællesskab.
Eksemplet med Louise og Jespers spillegæld er godt nok ekstremt. Et mere almindelige eksempel kan være, at den ene ægtefælle har studiegæld med ind i ægteskabet.
Tal om økonomien inden ægteskab
Du kan dog gardere dig mod at havne i en situation, der ligner Louise og Jespers, hvor din partners gæld bliver modregnet i din bodel ved en skilsmisse.
Den bedste måde at sikre dig er, allerede inden I bliver gift at tale sammen om økonomien, og hvad der skal ske, hvis I ender med at blive skilt. Du kan sikre dig selv eller din ægtefælle med en ægtepagt, hvor I gør den ene ægtefælles aktiver til særeje. Det kan gøres ved fx at gøre en del af friværdien i huset til særeje for den ene ægtefælle, hvis den anden har gæld med ind i ægteskabet.
På den måde bliver ægtefællens særeje holdt ude, hvis fællesboet skal deles, og I undgår at den ene ægtefælle bliver straffet for den andens gæld.
