Overforsikring mod tab af erhvervsevne
Ugens FiF. Tjek dine tab af erhvervsevneforsikringer. Måske får du ikke ekstra dækning, når du har flere forsikringer.
Mange lønmodtagere har forsikringer, der sikrer indkomsten i tilfælde af, at de mister mere en 50 % af erhvervsevnen. Det er fornuftigt at du sikrer dig selv og din familie, skulle det gå så galt.
Vær dog opmærksom på at flere forsikringer ikke nødvendigvis sikrer dig bedre. Derfor bør du tjekke betingelserne, hvis du har flere forsikringsdækninger, fx via pensionsordninger og arbejdsgiver.
Nogle forsikringer tager forbehold for størrelsen af den samlede udbetaling, hvis der sker udbetaling fra flere selskaber. I det tilfælde er du kun dækket op til et beløb svarende til din lønindkomst, da du mistede din evne til at arbejde.
Tjek derfor om du betaler til forsikringer, der reelt ikke giver dig noget, når du har brug for det.