fbpx
10 lovende europæiske tech-aktier

10 lovende europæiske tech-aktier

Tech-aktier har givet store afkast i 2023. Se 6 ting du skal undersøge, når du vælger tech-aktier. Se 10 lovende tech-aktier til at supplere din portefølje.

Sådan udvælger du tech-aktier

Teknologi er en vigtig del af menneskelivet, og investering i tech-aktier er mere populært end nogensinde. Teknologier udvikler sig i et højt tempo, og det kan være meget svært at udvælge aktier, der har potentiale til at give store afkast fremover.

At udvælge lovende teknologi aktier kræver grundig research, viden om markedet og en forståelse for selskabets potentiale. Ved at fokusere på innovative selskaber, analysere økonomisk sundhed og konkurrenceevne, undersøge branchen og markedsudsigter, evaluere ledelsen og investere langsigtet, kan du øge dine chancer for at vælge de rigtige teknologiaktier med potentiale for at opnå betydelige afkast.

I det følgende gennemgår jeg 6 opmærksomhedspunkter, der kan hjælpe dig i dine analyser og overvejelser, når du skal identificere lovende teknologiaktier til din portefølje.

1.  Fokus på innovative selskaber

Det er vigtigt at fokusere på selskaber, der er på forkant med teknologisk innovation. Virksomheder, der konstant investerer i forskning og udvikling, og som er i stand til at introducere nye og banebrydende produkter på markedet. De har større chance for at opnå vækst og blive ledende indenfor branchen.

2.  Analyser selskabets økonomiske sundhed

Selvom teknologisektoren generelt er kendt for sin hurtige udvikling og innovation, er det stadig vigtigt at analysere selskabets økonomiske sundhed. Tjek selskabets balance, indtjening og cash flow for at vurdere dets økonomiske stabilitet. Uden en solid økonomisk base kan et teknologiselskab have svært ved at overleve og vokse på lang sigt.

3.  Vurder selskabets konkurrenceevne

Undersøg selskabets konkurrencefordel, og hvordan det adskiller sig fra andre spillere på markedet. Har selskabet unikke teknologier, patenter eller immaterielle rettigheder, der giver det en fordel over konkurrenterne? Konkurrenceevne spiller en afgørende rolle i teknologisektoren, da der konstant opstår nye aktører og ændringer.

4.  Forskning om branche- og markedsudsigter

Følg med i de seneste tendenser, innovationer og forudsigelser inden for teknologisektoren. Forstå hvordan branchen udvikler sig og hvilke markedsudsigter der er for de potentielle teknologier, som selskabet beskæftiger sig med. Identificer sektorer med stort vækstpotentiale, såsom kunstig intelligens, cloud computing eller bioteknologi, og søg efter selskaber, der er aktive inden for disse områder.

5.  Overvej virksomhedens ledelse

Evaluér virksomhedens ledelsesteam for at sikre dig, at de har den nødvendige erfaring og ekspertise til at eksekvere virksomhedens strategi og drive innovationen fremad. Ledelsen spiller en afgørende rolle ved at træffe beslutninger, der kan påvirke selskabets langsigtede succes.

6.  Invester langsigtet

Teknologisektoren kan være volatil, og det er vigtigt at have en langsigtet investeringshorisont. Selvom der kan være hurtige gevinster at hente, kan det være bedst at holde investeringen i teknologiaktier over en længere periode for at opnå et større afkast.

Image link

Investering i enkeltaktier

Er det noget for dig? Hvad er dine muligheder?
Kontakt din rådgiver i Finanshuset

10 europæiske tech-aktier

Her er 10 europæiske tech-aktier, som du kan overveje at investere i som supplement til din tech-portefølje, der sikkert er meget hårdt eksponeret på USA.

ASML Holding (ASML) Kurs og nyheder – Google Finans

Nederlandsk multinational virksomhed, der udvikler og producerer fotolitografi-systemer til brug for fremstilling af mikrochips. (Wikipedia)

V7P 15,42 € (▼3,26 %) Bonheur ASA | Google Finans

Børsnoteret norsk holdingselskab med hovedsæde i Oslo. Virksomheden er noteret på Oslo Børs og har interesser inden for energi-, ejendoms-, shipping- og mediesektoren. (Wikipedia)

DSY 42,77 € (▼0,023 %) Dassault Systèmes | Google Finans

Softwareudgiver, der er specialiseret i 3D-design, 3D digital mock-up og løsninger til styring af produktets livscyklus. (Wikipedia)

IFX 33,42 € (▼0,13 %) Infineon Technologies AG | Google Finans

Har omkring 50.280 ansatte og er en af de ti største halvlederproducenter på verdensplan. I 2021 opnåede virksomheden en omsætning på 11,06 milliarder euro. (Wikipedia)

JEN 23,86 € (▲0,084 %) Jenoptik | Google Finans

Tysk virksomhed indenfor optik og elektronik. Jenoptik er inddelt i flere divisioner: Lys & Optik, Lys & Produktion og Lys & Sikkerhed. De har kunder indenfor mikrochip-industri, bilindustri, medicinsk udstyr, sikkerhed og luftfart. Wikipedia

NEM 81,06 € (▼0,30 %) Nemetschek | Google Finans

Leverandør af software til arkitekter, ingeniører og byggebranchen. Virksomheden udvikler og distribuerer software til planlægning, design, opførelse og forvaltning af bygninger og fast ejendom samt til medier og underholdning. (Wikipedia)

RMV 504,41 GBX  (▲0,32 %) Rightmove | Google Finans

Britisk selskab, der driver rightmove.co.uk, Storbritanniens største online ejendomsportal. Rightmove er noteret på London Stock Exchange og indgår i FTSE 100-indekset. (Wikipedia)

SOW 31,78 € (▼0,063 %) Software AG | Google Finans

Tysk multinationalt softwareselskab, der udvikler virksomhedssoftware til forretningsprocesstyring, integration og big data-analyse. Virksomheden blev grundlagt i 1969 og har hovedkontor i Darmstadt, Tyskland, og har kontorer over hele verden. (Wikipedia)

STMPA 41,63 € (▼0,29 %) STMicroelectronics NV | Google Finans

Den største europæiske halvlederkontraktfremstillings- og designvirksomhed. Virksomheden er resultatet af fusionen af to statsejede halvledervirksomheder i 1987: Thomson Semiconducteurs i Frankrig og SGS Microelettronica i Italien. (Wikipedia)

TMRAF 9,44 $ (▼2,83 %) Tomra | Google Finans

Norsk multinationalt selskab, der fremstiller indsamlings- og sorteringsprodukter, såsom returautomater til fødevare-, genanvendelses- og mineindustrien. (Wikipedia)

10 lovende new tech-aktier – Finanshuset Fredensborg

Investering i enkeltaktier er ikke for alle

Når du investerer i aktier, er det vigtigt at sørge for god spredning på brancher, geografi og valuta. Derfor kan de 10 nævnte aktier ikke stå alene, men det giver en idé om, hvad arbejdet med at udvælge aktier består i.

Der bør være mange forskellige typer aktier i en portefølje. I en portefølje med 20-30 enkeltaktier i forskellige selskaber er der ikke plads til 10 tech-aktier, hvis porteføljen skal være tilstrækkelig diversificeret.

Er du almindelig privat investor får du mere ud af at investere en lille andel af din portefølje i en ETF eller en investeringsforening, der fokuserer på tech. Så er du fri for selv at skulle følge udviklingen i selskaberne.

Hvis du investerer i frie midler, kan der dog være skattemæssige eller modregningsmæssige grunde til, at enkeltaktier er bedre end investeringsforeninger. Og har du en stor formue, kan det også være lettere at tænke i enkeltaktier, men arbejdet er det samme.

Investering i aktier – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder