fbpx
Kend din rådgiver – Claus Israel

Kend din rådgiver – Claus Israel

I serien af videoer med vores rådgivere, kan du i denne uge møde Claus Israel. Claus er noget så sjældent som formuerådgiver, musiker og familiefar.

Vi vil gerne vise jer lidt mere om, hvem vi er, og hvad vi laver, når vi rådgiver i Finanshuset. Her kan du se en video og læse lidt om stiftende partner, formuerådgiver Claus Israel

Claus er finans- & formuerådgiver og stiftende partner af Finanshuset. Tilbage i 1993 grundlagde Claus Finanshuset med forretningspartneren Kim Valentin, som han havde lært at kende som kollega med i et pensionsmæglerfirma i de tidlige 90´ere.

Claus er født og opvokset i Fredensborg, som den midterste af tre søskende i en gammel Fredensborgslægt. Familien ejer de historiske pakhus-bygninger, som tidligere husede byens maskinmølle, hvor Finanshuset har haft til huse alle årene. Claus har færdedes i og omkring bygningen siden han var dreng.

Claus har været medlem af Fredensborgs lokale Rotary klub i mere end 20 år og sidder bestyrelsesformand for Fredensborg Vandrehjem Fond. Derudover er han en aktiv del af kulturlivet i Fredensborg, hvor han blandt andet er med til at drive kulturhuset Gamle Bio. Han er selv musiker og optræder ofte som sanger i bands med kendte danske solister og professionelle musikere, senest til byfesten i år.

Claus er gift med Kristine, og de bor i Sørup med deres 3 børn og familiens buldog. Karla.

Relaterede Nyheder