fbpx
Derfor skal du rebalancere din portefølje

Derfor skal du rebalancere din portefølje

Lørdags FiF. Risikoen i din portefølje ændrer sig, når dine værdipapirer stiger og falder. Derfor skal du rebalancere din portefølje mindst én gang om året.

Hold fast i dit mål for risiko

Kursen på forskellige værdipapirer udvikler sig forskelligt. I nogle perioder stiger aktierne, i andre perioder falder kursen på obligationer. Disse bevægelser påvirker din risiko.

Derfor bør du jævnligt justere sammensætningen af værdipapirer i din portefølje for at tilpasse din risiko så den passer med dine ønsker. Det hedder også at rebalancere porteføljen, og det gør du ved købe eller sælge værdipapirer, der er kommet til at fylde for meget eller for lidt i porteføljen.

Grunde til at rebalancere

  • Dine aktier er steget meget, og afkastet er bundet i urealiserede kursgevinster.
  • En eller flere enkelte aktier i din portefølje er steget meget i værdi, at din risiko på dem er blevet for stor (f.eks. Novo Nordisk).
  • Din risiko faldet – typisk fordi aktierne har givet et negativt afkast eller obligationerne har givet et stort positivt afkast.
  • Du har en skattemæssig fordel ved at tage gevinster eller tab hjem i et kalenderår – typisk rebalancering af frie midler inden årsskiftet.
  • Dine ønsker til risiko og tidshorisont har ændret sig.
  • Risikoen i markederne har ændret sig.

I reglen er det en god blanding af alle disse grunde. Formålet med at rebalancere er, at mindske muligheden for at tabe det afkast du har fået. Grund til at rebalancere kan være at sænke risikoen permanent, hvis du har nået dit afkastmål og vil være sikker på at pengene er til rådighed f.eks. til udbetaling til pension.

Du bør løbende overveje om du skal rebalancere, og bør gøre det mindst 1 gang om året. Har du en større portefølje bør du gøre det kvartalsvis eller hvert halve år og altid efter store korrektioner i markedet.

Få den rigtige risiko i din portefølje – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder