fbpx

Pas på investering i virtuel valuta

Kursen på Bitcoins er firedoblet på fire måneder. Investering i virtuel valuta indebærer høj risiko. Skatten af afkast er høj, men fradraget for tab er lavt.

Stigende kurs på bitcoin frister

Kursen på den digitale kryptovaluta Bitcoin har i de seneste måneder nået nye højder. Det er blevet bredt dækket i medierne og har vækket interesse hos mange potentielle investorer.

Føler du dig fristet til at satse et større beløb på, at bitcoinkursen fortsætter sin himmelflugt, skal du vide at kryptovaluta er en risikabel investering.

Investering i Bitcoin er spekulation

Asymmetrisk skat giver højere risiko

Investering i Bitcoin eller anden virtuel valuta uden ordentlig planlægning kan resultere i høj skat (muligvis topskat). Omvendt kan du kun trække tab fra som ligningsmæssigt fradrag i bundskat. Det giver en endnu større risiko, når dine tab kun kan trækkes fra i begrænset omfang, mens dine gevinster beskattes med den højeste skat.

Skat opruster kontrollen

Tidligere herskede der stor usikkerhed om beskatning af investeringer i Bitcoin og andre virtuelle valutaer, men der er nu større klarhed på området.

Samtidig har Skat de seneste år oprustet kontrollen med gevinster fra handel med virtuel valuta. Senest har Skat anskaffet teknologi, der gør det nemmere at kortlægge og visualisere kryptovaluta-handlens transaktioner.

Se pressemeddelelse fra Skatteministeriet om kontrol med kryptovaluta

Du bør derfor være varsom med at investere i virtuel valuta, selvom store afkast på det sidste kan virke fristende.

Relaterede Nyheder