Skal du undgå green tech i porteføljen?
Investeringer i ny grøn teknologi har vist sig at indebære høj risiko og store tab. Skal du gøre som pensionsselskaberne og undgå green tech i porteføljen?
Store tab på grønne investeringer
De seneste måneder er der meldt om store tab på investeringer i nye grønne teknologier. Det bedste eksempel er ATP’s store tab på selskabets engagement i Northvolt (batterier), hvor ATP indtil nu har tabt 2,3 mia. kr. svarende til 0,3 % af selskabets samlede kapital (og en større andel af den risikovillige kapital. Men er det godt eller skidt for dig og dine pensionskroner, at pensionsselskaber over en bred front vil begrænse eller helt droppe at investere i ny grøn teknologi?
Ny teknologi med høj risiko
Investering i ny teknologi er forbundet med høj risiko, uanset om teknologien er grøn eller sort. Sådan har det altid været. Risikoen for konkurs er høj i selskaber med en forretningsmodel baseret på resultaterne af teknologisk udvikling. Det viste dot.com-krisen os i begyndelsen af nullerne. Et andet eksempel på selskaber med høj volatilitet i aktiekurserne er biotek-selskaber, der udvikler medicin eller f.eks. vacciner. Investering i selskaber, der udvikler ny teknologi, er risikabelt – så enkelt er det.
Til gengæld er fortjenesten også stor, hvis man som investor finder guld blandt de mange grønne tech-virksomheder. Derfor er løsningen ikke at undlade investeringer i højrisikoaktier og ny grøn tech, men at begrænse engagementet og sprede risikoen på mange forskellige nye teknologier.
Vær bæredygtig – også i dine investeringer – Finanshuset Fredensborg
Investér gennem ETF’er
En måde at gøre det på, er gennem ETF’er, som investerer i green tech. Pensionsselskaberne kunne vælge at stille kapital til rådighed gennem ETF’er. Ja, det giver lidt højere omkostninger at lade andre om kalkulationer og løbende rebalancering, men til gengæld får du en bedre spredning. Det er faktisk samme overvejelse, du selv skal gøre, når du investerer grønt.
Et godt eksempel på en ETF, der fokuserer på at investere i globale selskaber inden for vedvarende energi, er iShares Global Clean Energy ETF (ICLN). Fonden indeholder aktiver som sol- og vindenergi samt andre relaterede teknologier. De seneste opgørelse viser, at fonden har haft en volatil præstation med lavere afkast end andre sektorer. Årsager er både markedsudsving og teknologisk usikkerhed inden for området. Med en diversificeret portefølje reducerer ICLN dog risikoen for totale tab ved enkeltstående konkurser, hvilket gør den til en mere stabil mulighed for langsigtede investorer.
Prisudvikling for iShares Global Clean Energy ETF de seneste år. Selvom fonden har haft perioder med fremgang, har den også oplevet betydelige fald, hvilket understreger den højrisikoprofil, som investering i grøn energi kan have. Kilde: US iShares Template – Blackrock
Som det fremgår, er ETF’er i green tech heller ikke den bedste investering, men til gengæld er default-risikoen lille. Vi har set konkurser, og der kommer flere. Når denne udvikling er afsluttet, vil de virkelig gode forretningsmodeller stå tilbage – og det er dem, du skal have del i så tidligt som muligt.
Få en grønnere portefølje
og en risiko, der passer til dig
Anbefaling om grøn investering
Jeg anbefaler, at du investerer gennem investeringsforeninger og ETF’er for at undgå konkursrisikoen i din portefølje. Det ville også være min anbefaling til pensionsselskaberne, når de ikke har lyst til at investere så mange penge i ny grøn tek, som de har gjort.
Der er brug for grønne penge til omstillingen alle steder fra. I øjeblikket er green tech udfordret, men der er også grønne virksomheder, der bygger på teknologi og forretningsmodeller, der kører godt. Grøn omstilling er ikke kun teknologi – det er også at arbejde sorte elementer ud af processer og produktioner i forretningsmodellerne.
Har du en sort portefølje i dag, bør du derfor overveje hvordan du, stille og roligt over de kommende år, gør din portefølje grøn på en sikker måde. I denne omstilling kan du tænke i både grønne obligationer, grønne aktier og grønne investeringsforeninger eller ETF’er.