fbpx
Tjek anskaffelseskursen på dine aktier

Tjek anskaffelseskursen på dine aktier

Ugens FiF. Tjek anskaffelseskursen på dine aktier i frie midler, og undgå unødvendig skat og modregning i pensioner. Sådan tjekker du anskaffelseskursen på dine aktier.

Det er vigtigt, at du kender anskaffelseskursen, når du sælger aktier i frie midler, fordi den afgør størrelsen på dit afkast og dermed din aktieindkomstskat. Derudover kan aktieindkomst fra frie midler give modregning i sociale pensioner som fx folkepension og efterløn.

Din aktieindkomst op til 58.900 kr. beskattes (i 2023) med 27 % for enlige og det dobbelte for ægtepar, din aktieindkomst herover beskattes med 42 %.

Sådan finder du anskaffelseskursen på dine aktier

  1. Log ind på din skatteside på www.skat.dk
  2. Klik på ”ret årsopgørelse”
  3. Scroll ned til rubrik 66 – Gevinst eller tab på aktier, der er optaget til handel på reguleret marked
  4. Klik på lommeregneren i rubrik 66

Her angives den skattemæssige værdi og antallet af aktier per 2021 (det sidste tilgængelige skatteår). Har du ikke købt flere af samme aktie i 2022 (det efterfølgende år), dividerer du anskaffelsessummen med antallet for at få anskaffelseskursen. 

Sådan går du ud af ”ret årsopgørelsen” uden at rette årsopgørelsen

  • Klik på ”pil tilbage” i øverste venstre hjørne
  • Scroll ned til nederst på siden og klik på ”afbryd” i nederste venstre hjørne

Du har ikke rettet din årsopgørelse, og du har nu anskaffelseskurserne på dine aktier.

Sådan tjekker du skatten – inden du sælger aktier – Finanshuset Fredensborg

Relaterede Nyheder