Uge 34 - 2021 
Kvinde ved skrivebord overvejer løn eller udbytte

Løn eller udbytte – sådan vælger du

Har du har egen virksomhed, hvor du selv kan bestemme, om du vil have løn eller udbytte? Er du i tvivl om, hvad der er bedst. Her har du en god tommelfingerregel.

Skat af løn og udbytte

Løn er personlig indkomst, som beskattes med op til topskattesatsen af sidst tjente krone. Det betyder for de fleste, at skatten af sidst tjente krone vil være omkring 54-56 % (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) – afhængig af hvilken kommune du bor i og om du er med i folkekirken.

Udbytte beskattes med henholdsvis 27 % op til 56.500 kr. per person og 42 % for beløb derover. Herudover betaler du 22 % selskabsskat inden, der kan betales udbytte. Det betyder, at skatten af alt, hvad der ligger over 56.500 kr. per person kan komme op i 54,76%. Altså mere end det du betaler i skat af løn i nogle kommuner og mindre i andre.

Du har ikke fordel af at tage udbytte over 56.500 kr. pr person ud af  selskabet med selskabsbeskattede midler, hvis du ikke har brug for det af andre grunde end skat, hvis kommune- plus kirkeskat er under 24,6 %. Der kan selvfølgelig være andre årsager, som kan give dig et større afkast i frie midler/fast ejendom, eller at du har brug for likviditet. Under alle omstændigheder er forskellen så begrænset på at tage løn og udbytte.

3 principper for at spare op i virksomheden

Planlæg forholdet mellem løn og udbytte

Samlet kan du altså med fordel benytte denne rækkefølge som udgangspunkt, når du planlægger forholdet mellem løn og udbytte:

  1. Løn op til topskattegrænsen (544.800 kr. efter am-bidrag.)
  2. Overskud i selskabet, så du som minimum kan få udbytte op til 56.500 kr. om året
  3. Opsparing i selskab, så du også fremadrettet kan få udbytte
  4. Løn eller udbytte afhængig af hvor du bor

Læg mærke til, at du skal beslutte dig inden regnskabsårets udløb, da du ellers skal betale selskabsskat af resultatet, selvom du ønsker at få det udbetalt som løn. Dette er især vigtigt, hvis du har meget varierende resultater, og måske har underskud i nogle år.

Ved at planlægge skatten på den måde kan du sandsynligvis lægge mange tusinde kroner til formuen over tid, og det er ikke besværligt, hvis du husker at gøre det i tide.”

Få sammenhæng i privatøkonomi og virksomhedsøkonomi.

(Satser i denne artikel for 2021)

aug 26th, 2021 | Tags: , ,