fbpx
Udsigt til recession

Udsigt til recession

Forbrugerne har ikke tillid til fremtiden. Det ser sort ud for økonomien. Hvis forbrugerne gør som de siger, er der udsigt til recession.

Forbrugere ser sort

Du kan følge danske forbrugeres tillid til fremtiden hver måned i tal fra Danmarks Statistik. Denne måneds tal er nedslående med få undtagelser. Tallene viser, at stor usikkerhed om udsigterne for den danske og globale økonomi. Ruslands krig mod Ukraine har tæret hårdt på forbrugertilliden, især fordi inflationen er steget voldsom, og det nu forventes, at stigningen fortsætter fremover.

Det er dog langt fra sikkert, at det går sådan. Som det fremgår af figuren herunder, ligner kurven mest en rutsjebane, og faldet det seneste år har givet forbrugerne et grundigt sug i maven.

De seneste 3 måneder har tallene ligget på samme lave niveau, og set positivt kan vi sige, at faldet er standset. Men forbrugertilliden er fortsat rekordlav, og det er langt fra godt.

Graf viser forbrugertillidsindikatoren, november 2019 – august 2022.

Forbrugertillidsindikatoren, november 2019 – august 2022. Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for fem spørgsmål om familiens og Danmarks økonomiske situation, samt om det er fordelagtigt at anskaffe forbrugsgoder i øjeblikket. Kilde: Danmarks Statistik, forbrugerforventninger.

Udsigt til recession

Forbrugertilliden er en god indikator for fremtidig vækst. Det er forbrugerne, der driver økonomien i øjeblikket, så derfor må vi nu forvente, at væksten falder. Salget af varige forbrugsgoder kommer til at styrtdykke, hvis forbrugerne handler på baggrund af deres forventninger. Det gør de ikke altid, men mere end hver anden gang med kraftige fald i forbrugertilliden, har det været en korrekt indikator for en recession.

Der er meget på spil, hvis forudsigelsen holder stik. Meldingerne om renteudviklingen fra nationalbankerne er desværre dystre. Renterne er våbnet, der skal bekæmpe inflationen. På længere sigt må vi regne med, at det offentlige forbrug sænkes. Trykket skal tages af markederne, og det er i praksis det eneste håndtag at dreje på.

Fortsætter nedturen?

Tjek din risiko og bliv i markedet

Isen i maven er smeltet for de fleste investorer på nuværende tidspunkt. Mange har indset, at de må sænke deres risiko. Nogle har omlagt porteføljen og afstemt forventningerne til fremtidige afkast til renteudvikling og indtjening i selskaberne i et marked, hvor forbrugerne holder på pengene, og den offentlige efterspørgsel lægges i stramme tøjler.

Har du en gennemtænkt strategi med en passende horisont og risiko, bør du holde fast i den. På den anden side af turbulensen i denne inflationskrise, er der gode afkast at hente. Bliv derfor, så vidt muligt, i markedet, og tænk kun i likviditet de kommende 1-2 år. Obligationer bør være med i disse overvejelser.

Sådan gør du når aktierne falder

Regn med fald i ejendomspriserne

Ejendomsmarkedet bliver også påvirket af turbulensen i finansmarkederne. Priserne på fast ejendom finder sandsynligvis et lavere leje i løbet af de kommende 2-3 år. De vil tage noget tid, så hvis du lige har købt bolig, og du har store lån, bør du overveje at sætte turbo på afdraget.

Regn ikke med konjunkturgevinster på boligmarkedet de kommende år, og hold dig til en lang horisont på disse investeringer.

Ejerboligen er din bedste investering

Relaterede Nyheder