fbpx
Ejerboligen er din bedste investering

Ejerboligen er din bedste investering

Fast ejendom er væsentlig for at sikre dig god privatøkonomi gennem dit liv.  Derfor er ejerboligen din bedste investering.

Fast ejendom er stadig en god Investering

Der er ingen vej udenom at investere i ejerbolig eller sommerhus, hvis du have mest muligt ud af dine penge. Det er den umiddelbare konklusion, på Danmarks Statistiks opgørelse over ejendomsprisernes himmelflugt de seneste år. Der er selvfølgelig forskel på København og Nordjylland og alle andre dele af Danmark, men i gennemsnit er danskerne blevet 165.000 kr. rigere i 2021 – efter skat, for du betaler ikke skat af ejendomsavance, når den er underlagt parcelhusreglen.

Danskernes formue i fast ejendom steg i 2021 for tredje år i træk, og for andet år i træk fordobledes væksten målt i kroner. Ejere af fast ejendom i hovedstadsområdet oplevede den største procentuelle vækst på 7,9 %. Også boligejerne i Midtjylland så en god vækst i værdien af deres ejendom med en gennemsnitlig stigning på 6,6 % i løbet af året.

Sommerhusejere kunne for andet år i træk i gennemsnit se stor vækst i værdien af ejendommen. Også ejere af enfamiliehuse, særligt i hovedstaden, oplevede i gennemsnit stigning i værdien af deres ejendomme.

Når DS tager højde for gældsfaktorer, viser det sig at stigningen i værdien af fast ejendom i nogen grad er finansieret af øget gæld. Det gør sig særligt gældende øst for Storebælt, mens friværdien for nogle familier vest for Storebælt oplevede stigninger i friværdien på 10 %.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Formue i fast ejendom steg fortsat i 2021

Eksempel på hvor opsparingen kommer fra for en almindelig dansk lønmodtager. Figuren viser opsparing frem til pensionering. Privatøkonomi er den opsparing, du har ved ikke at bruge hele dit rådighedsbeløb fra år til år (frie midler). Kilde: Finanshuset i Fredensborg.

Din ejerbolig er en god investering

Fast ejendom er en vigtig del af din formue

Opgørelsen sætter en tyk streg under, at en meget væsentlig del af opsparingen i en helt almindelig familie kommer fra fast ejendom. Det kan simpelthen ikke betale sig ikke at have fast ejendom set over et helt liv med opsparing og nedsparing.

En væsentlig pointe i denne forbindelse er, at den opsparing, du opnår ved udviklingen i ejendomspriserne, er arbejdsfri. Du får med andre ord en konjunkturbestemt arbejds- og skattefri gevinst. Det er der ikke andre væsentlige opsparinger som giver dig.

Ulempen ved fast ejendom er selvfølgelig, at din opsparing ikke er likvid, og at der vil være perioder, hvor fast ejendom falder i værdi. Det betyder, at du skal sikre dig likviditet og faste indkomster til at betale løbende udgifter til din bolig og sommerhus i hele perioden. Derfor er du nødt til også at have opsparing andre steder.

Investér skattefrit i fast ejendom

Relaterede Nyheder